”Velfærdsstaten” er skabt af mennesker, der ikke har virkelige helte; og som derfor har skabt et system, der har til formål at gøre verden årsagsløs, sådan at man (tror man) slipper for at forholde sig til alle de udfordringer, virkeligheden konfronterer en med. (Simon Espersen, Et samfund uden forbilleder)

torsdag den 29. december 2011

Hvorfor ikke skjule socialismen

Regeringen vil nu lovgive yderligere for at gøre cigaretter mindre tilgængelige. Læs f.eks. her: Cigaretter skal gemmes væk for kunderne

Og til det har jeg følgende kommentar:

Det må være på tide at gøre socialismen mindre tilgængelig. Vi kan begynde med tv op til et folketingsvalg. Pengetrængende danskere skal ikke længere blive fristet af socialisterne i tv, som lover guld og grønne skove. Og når vi nu er igang, så kan vi også fjerne socialisterne fra stemmeseddelen. Det bør være sådan, at hvis man absolut vil stemme socialistisk, så skal man i valglokalet have udleveret en særlig stemmeseddel, som er skjult bag et forhæng, således at almindelige mennesker ikke fristes unødigt. Jeg tror på, at det vil have en effekt, at socialismen ikke længere er synlig i det offentlige rum.