”Velfærdsstaten” er skabt af mennesker, der ikke har virkelige helte; og som derfor har skabt et system, der har til formål at gøre verden årsagsløs, sådan at man (tror man) slipper for at forholde sig til alle de udfordringer, virkeligheden konfronterer en med. (Simon Espersen, Et samfund uden forbilleder)

mandag den 31. december 2007

IDEAlog

I dag fandt jeg denne letlæste indtroduktion og test – IDEAlog – til opdeling af politiske holdninger. Websiden, der er amerikansk, tager udgangspunkt i den traditionelle opdeling i højre- vs. venstreorienteret (Conservative vs. Liberal) og kommer derefter frem til at anvende to dimensioner.

Den ene dimension handler så om det at bruge statsmagt til at skabe økonomisk lighed, medens den anden handler om at bruge statsmagt til at opretholde den traditionelle samfundsorden.

Det er der naturligvis intet nyt i, og mange andre gør da også noget tilsvarende, f.eks. Political Compass, hvor den ene dimension handler om økonomisk omfordeling, medens den anden handler om hvor autoritær politik, der føres.

Men der hvor Political Compass efter min mening går fejl er, at den antyder, at der ikke er noget autoritært i økonomisk omfordeling. Der kan jeg bedre lide formuleringerne i IDEAlog.

lørdag den 1. december 2007

En økonomisk Berlinmur

Mennesker fra det tidligere Østtyskland minder i deres adfærd meget om danskerne. Det mener ihverttilfælde en af mine bekendte, som har rejst en del syd for grænsen. Og han er ikke i tvivl. Han kan bedst lide dem fra øst – de er mere ”nede på jorden” ligesom vi. Men jeg undere mig, for hvad er det lige, som betinger forskellen mellem øst- og vesttysk adfærd? Og hvad er det lige i vores baggrund som danskere, hvor vi har mest tilfælles med borgerne fra det tidligere DDR?

Som liberalist er det fristende for mig at tro, at der nok er nogle uheldige paralleller mellem DDR regimet og velfærdsstaten. Nogle fællestræk, som har påvirket østtyskere og danskere i en anderledes retning, end det er sket i Vesttyskland. Men om det nu også er rigtigt, ved jeg ikke.

Men tankevækkende er det, at der i Danmark (for visse borgere) findes en økonomisk ”Berlinmur” rundt om landet. Ejer man aktier, bliver man nemlig ved fraflytning beskattet af dem. Og tankevækkende er det også, at der nu er kræfter, som foreslår, at øge denne "Berlinmur" ved også at beskatte unge nyuddannede, hvis de flytter til bedre himmelstrøg.

Velfærdsstaten viser sit sande ansigt?


www.skat-uret.dk: Flytning til udlandet - udstationering - skat
Leder fra 180 Grader om beskatning af nyuddannede: Skat på udrejse