”Velfærdsstaten” er skabt af mennesker, der ikke har virkelige helte; og som derfor har skabt et system, der har til formål at gøre verden årsagsløs, sådan at man (tror man) slipper for at forholde sig til alle de udfordringer, virkeligheden konfronterer en med. (Simon Espersen, Et samfund uden forbilleder)

fredag den 22. februar 2008

Markante skattelettelser

Det har tit undret mig, at mange danskere tilsyneladende ikke ønsker lavere skatter. Og her tænker jeg ikke på nettomodtagere af offentlige overførsler, men på de mange nettoydere, der tilsyneladende helt og fuldt bakker op om det høje skattetryk.

Argumentet, som fremføres er, at vi da har det fint, og at vi da også må være med til at betale til de, som måtte have behov. Og da man heller ikke synes, at hjemmehjælpere skal løbe hurtigere, skolebygninger skal nedslides yderligere, eller at der skal være dårligere normeringer i børnehaverne, ja så taler man mod skattelettelser. Det nuværende skattetryk anses for at være en forudsætning for et anstændigt niveau i den offentlige service.

Men det som ofte slår mig er, at disse skatteforsvarere tit kun forholder sig til små begrænsede lettelser. De forholder sig kun til, om de kan acceptere offentlige nedskæringer efter salamimetoden, for måske at få 500 kr. mere om måneden til sig selv. De tager sjældent stilling til, om det vil ære godt helt at afvikle en række offentlige aktiviteter, skære skatterne voldsomt ned og give ansvaret for eget liv tilbage til borgerne.

Her i landet virker kraftige skattelettelser nærmest som en overset mulighed. Men det kunne i virkeligheden sagtens være, at der kunne skabes flertal for den. I hverttilfælde beretter netavisen 180Grader i dag om det norske Fremskridtsparti, som netop har succes med en sådan politik.

Og så lige tilbage til skatteforsvarerne. Et eller andet sted ved mange af dem jo godt, at der er noget galt. For fem minutter efter de har frasagt sit ethvert ønske om skattelettelser, har talen det med at falde på sort arbejde. Og så viser det sig, at mange af dem såmænd anser den uofficielle økonomi som en forudsætning for, at samfundet kan fungere.

Artikel fra 180Grader: Fremskrittspartiet størst i Norge med skattelettelsespolitik

tirsdag den 19. februar 2008

Hvor naiv har jeg lov at være?

Det er sjældent at jeg ser DR. Og kunne jeg lovligt fremelde mig, så ville jeg hellere end gerne spare licensen og så helt undvære DR's kanaler til gengæld. For efter min smag, er DR's kanaler i det store og hele ikke ret meget værd.

Så da jeg i dag læste netavisen 180Grader, troede jeg lige et kort øjeblik, at mit ønske skulle opfyldes. For 180 beretter nemligt at:
Regeringen drøfter frameldingsordning for licensen
hvilket i min verden betyder, at man som rimeligt er, vil kunne fremelde sig, hvis man ikke ønsker DR.

Så stor var min skuffelse, da jeg fandt ud af tingenes sammenhæng. Men et eller andet sted føler jeg mig også lidt dum, for jeg ved jo godt, at politik ikke handler om "ret og rimeligt" men om "magt". Og her i landet har politikerne desværre stadig magt til i almenvellets hellige navn at opretholde en sygt licenssystem.

Du kan i øvrigt selv læse om tingenes sammenhæng her: Regeringen drøfter frameldingsordning for licensen