”Velfærdsstaten” er skabt af mennesker, der ikke har virkelige helte; og som derfor har skabt et system, der har til formål at gøre verden årsagsløs, sådan at man (tror man) slipper for at forholde sig til alle de udfordringer, virkeligheden konfronterer en med. (Simon Espersen, Et samfund uden forbilleder)

søndag den 19. august 2007

Hvis velfærd er lykken

Det er kun hver anden dansker, som ønsker lavere skat. Resten synger med på den kendte melodi om mere velfærd. Men hvis høje skatter og mere statsorganiseret velfærd virkelig er lykken, hvorfor er der så ikke flere, som giver frivillige bidrag til statskassen?

Det kræver ikke et lovindgreb for at få tilladelse til at betale ekstra til staten. Tværtimod er det særdeles let at give lidt ekstra, idet staten gerne modtager gaver. Er beløbet ikke så stort, er det nok lettest bare at ordne det ved at "glemme" at skrive et fradrag på selvangivelsen eller at opgive en lidt for høj indkomst. Men ellers modtager staten som sagt gerne gaver. Selv
har jeg hørt om en nu afdød person, der testamenterede hele sin formue til staten, og den tog staten imod med kyshånd.

Men den slags hører vist til sjældenhederne. Mig bekendt ligger det ikke til danskerne at give sådanne frivillige bidrag. Og det er vel egentlig lidt underligt, når man tager i betragtning, at så mange af os angiveligt skulle være helt pjattede med skatter og mere statslig velfærd.

Men måske er sandheden, at vi prøver at stemme os til hinandens penge? Er vi i virkeligheden delt i to grupper - nettoydere og nettomodtagere – hvor det så er nettomodtagerne, der ved at stemme for, at naboen ikke må slippe billigere i skat, prøver at maksimere eget udbytte af velfærdsstaten?

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

ELLER også er folk bare glade for de penge der er tilbage til dem selv og deres familie efter halvdelen er gået til gode gamle skattefar. Man kan sagtens holde af velfærd og samtidig ønske at beholde i hvert fald den ene halvdel af sin indkomst.

Thomas sagde ...

Velfærdssamfundet er umætteligt. Borgerne agerer som om at ydelserne var gratis og kræver hele tiden mere og mere.

Husker man at regne det hele med, så har gennesnitsdanskeren i dag mindre end halvdelen til sig selv. Læs f.eks. om skattefrihedsdagen på skatteborgerforeningens hjemmeside.

Og hvad med de, som betaler mere end gennemsnittet, eller de som bare gerne vil gøre en ekstra indsats for at opnå et eller andet. De betaler over 70% af den sidst tjente krone (63% i mrginalskat samt moms og punktafgifter). Er det ikke vigtigere at lette marginalskatten, end at udbygge den statsstyrede velfærd?