Det har tit undret mig, at mange danskere tilsyneladende ikke ønsker lavere skatter. Og her tænker jeg ikke på nettomodtagere af offentlige overførsler, men på de mange nettoydere, der tilsyneladende helt og fuldt bakker op om det høje skattetryk.
Argumentet, som fremføres er, at vi da har det fint, og at vi da også må være med til at betale til de, som måtte have behov. Og da man heller ikke synes, at hjemmehjælpere skal løbe hurtigere, skolebygninger skal nedslides yderligere, eller at der skal være dårligere normeringer i børnehaverne, ja så taler man mod skattelettelser. Det nuværende skattetryk anses for at være en forudsætning for et anstændigt niveau i den offentlige service.
Men det som ofte slår mig er, at disse skatteforsvarere tit kun forholder sig til små begrænsede lettelser. De forholder sig kun til, om de kan acceptere offentlige nedskæringer efter salamimetoden, for måske at få 500 kr. mere om måneden til sig selv. De tager sjældent stilling til, om det vil ære godt helt at afvikle en række offentlige aktiviteter, skære skatterne voldsomt ned og give ansvaret for eget liv tilbage til borgerne.
Her i landet virker kraftige skattelettelser nærmest som en overset mulighed. Men det kunne i virkeligheden sagtens være, at der kunne skabes flertal for den. I hverttilfælde beretter netavisen 180Grader i dag om det norske Fremskridtsparti, som netop har succes med en sådan politik.
Og så lige tilbage til skatteforsvarerne. Et eller andet sted ved mange af dem jo godt, at der er noget galt. For fem minutter efter de har frasagt sit ethvert ønske om skattelettelser, har talen det med at falde på sort arbejde. Og så viser det sig, at mange af dem såmænd anser den uofficielle økonomi som en forudsætning for, at samfundet kan fungere.
Artikel fra 180Grader: Fremskrittspartiet størst i Norge med skattelettelsespolitik
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar