Så åbnede Folketinget og ligesom sidste år var der igen en række demonstranter på gaden for at kræve yderligere offentlige udgifter.
Mig bekendt er det i høj grad den socialdemokratiske fagbevægelse, der har spillet en central rolle med at arrangere og koordinere demonstrationerne. Og det synes jeg faktisk virker temmelig surrealistisk, for hvad er det de vil opnå? Foghs regering har allerede afsat så store midler til yderligere offentlig forbrug, at socialdemokraterne næsten ikke selv kunne have afsat mere. Og de skattelettelser, man protesterer så indædt imod, er meget små og symbolske og har som bekendt mere karakter af skatteomlægning en egentlige -lettelser. Så hvad handler protesterne om?
På mig virker det som om, at den egentlige utilfredshed ikke har så meget at gøre med politik, som den har at gøre med personer. Det ser ud som om, at uanset hvor meget socialdemokratisk politik Fogh fører, så vil fagbevægelsen forsat råbe op. De helmer tilsyneladende ikke, før det er deres egne kammerater, som indtager ministerkontorerne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar