Det repræsentative demokrati kan ikke bestå, såfremt en stor andel af vælgerne er på regeringens lønningsliste. Hvis parlamentsmedlemmerne ikke længere ser sig som skattebetalernes mandater men som repræsentanter for de, der får deres lønninger, honorarer, subsidier, bistand og andre ydelser fra finansministeriet, så er demokratiet ophørt. (Ludwig von Mises, The Quotable Mises [min oversættelse])
Lægges ovennævnte citat til grund, så er der ingen tvivl. En meget stor del af den danske befolkning har i et eller andet omfang deres udkomme af det offentlige, og derfor er demokratiet for længst afskaffet. Og det stemmer også fint med virkeligheden, hvor valgkampene (og hele det politiske spil) er blevet et kapløb om at kapre så meget som muligt af skatteydernes penge til fordel for det vælgersegment, man repræsenterer. Nettoskatteyderne synspunkter er der næsten slet ikke plads til. De skal bare holde deres kæft og betale.
Alligevel vil jeg afgive min stemme her til valget, og den tilfalder de konservative. Godt nok kan meget dårligt siges om dem, og med rette. Men de repræsenterer trods alt stadig det mindste onde i det politiske galehus. Og ind imellem kan man ligefrem finde konservative kandidater, der næsten er helt hæderlige mennekser. Og det er trods alt langt mere, end de andre opstillingsberettigede partier kan præstere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar