”Velfærdsstaten” er skabt af mennesker, der ikke har virkelige helte; og som derfor har skabt et system, der har til formål at gøre verden årsagsløs, sådan at man (tror man) slipper for at forholde sig til alle de udfordringer, virkeligheden konfronterer en med. (Simon Espersen, Et samfund uden forbilleder)

lørdag den 3. november 2007

Liberalistisk poesi

Følgende er skrevet af brugeren SAMS på www.liberator.dk:
Jeg er træt.

Jeg er træt af at forklare folk at frihed er kostelig. At mennesker fødes lige. At forbrydelser kræver et offer. At skat er et overgreb. At det ikke er OK at man bare opretter et DNA register over befolkningen uden samtykke.
Jeg er træt af at forsvare sund fornudt, individets integritet, rettigheder og friheder.
Jeg er træt af at forklare at overvågningssamfund ikke er ok.
At folk ikke bare uden videre må bestemme over hinanden som de vil.

Jeg er træt af at forklare og forsvare det åbenlyse, det banale, det sande. (Jeg er træt)

Er det ikke smukt skrevet? Og er det ikke bare så sandt så sandt - at man her i landet hele tiden skal kæmpe for det, der burde være selvindlysende?

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det bliver lettere at forstå, hvorfor folk er sådan - og hvorfor friheden indskrænkes lige nu, når man kender historien - og ikke mindst den økonomiske cyklus.

Som mange måske har bemærket har tidligere tider en tendens til at komme igen. Det gør de nu ikke i konkret forstand, men de underliggende "humører" i befolkningen løber i store cyklus'er - op & ned på en temmelig forudsigelig og ensartet facon.

Gå fx. 40 år tilbage i tiden, og se hvordan vi bare her i DK tog al frihed 100% for givet i slutningen af 60-erne - vi nåede toppen af vækst-kurven, og fik det forudsigelige resultat - nedturen: Energikrise, dårligt humør, økonomisk recession, 50% nedgang på aktiemarkedet frem til 1974, jantelov, konflikter, terroraktioner osv.

Gå herefter endnu 40 år tilbage til 1927, hvor man i USA lige før toppen af vækstperioden netop havde indført alkoholforbud (med begrundelsen: At ville hjælpe de fattige). Resultat: Aktiecrash, depression både i US og Europa, konflikter, dårligt humør - og i sidste ende krig.

Lige før væksten når toppen - når vi er allerrigest - får vi skrupler, og indfører frihedsbegrænsninger. Hvorfor? Dårlig samvittighed over rigdommen?

Frihedsbegrænsninger (i EU fx: Rygeforbudet, terrorlove osv) er altid et signal om at vi nærmer os toppen - og afgrunden vinker (lokkende?) til os forude. Sure folk laver dybest set forbud for at de andre (dem forbuddet rammer) også skal blive sure - og det lykkes stort set altid.

Man kan derfor forudsige resultatet at det fald i befolkningens totale humør, som dette indlæg demonstrerer - nogenlunde sådan:

Indenfor de næste tre år vil vi opleve et større crash både på aktier, ejendomme, virksomheder og ikke mindst på statens overskud. En slags depression i både humør og økonomi. Renten vil flyve i vejret, virksomheder vil gå konkurs i bundter, folk vil gå fra hus og hjem om natten for at undslippe deres gæld, lejligheder vil blive foræret væk til dem, der kan betale renter og afdrag, olieprisen vil fordobles, og terroraktioner vil blive hverdag - det vil blive det rene dommedag.

Det gode er imidlertid, at efter dette scenarie - når økonomien har gjort os mere sure & ufrie end vi har været i 40 år tidligere - når vi så at sige er blevet ligeglade med alting - så vil friheden blive moderne igen. Og diverse frihedsbegrænsninger & forbud vil blive ophævet.

Kriseperiodernes længde er +/- 10 år: Første eksempel varede fra 1930-1942 (fra Wall-street crashet til det tidspunkt hvor det blev klart, at Tyskland - som pudsigt nok også havde rygeforbud - ville tabe krigen).

Andet eksempel varede fra 1973-1982 (fra oliekrisen satte ind til de vilde 80-ere startede for alvor).

Thomas sagde ...

@Anonym

Mener du, at menneskedens samledes humørsvingninger er den mest grundlæggende årsag til svingninger i økonomi, mode, filosofi, politiske strømninger osv. ??