I disse dage er der mange, som gerne vil slå politisk mønt på Anders Breivik og hans terrorangreb i Oslo. Men hvad er årsagen egentlig til denne vanvittige handling?
Det kan jeg naturligvis ikke vide, men jeg hæfter mig ved, at Anders Breivik tilsyneladende kommer fra nogle dårlige familieforhold. Han er vokset op hos sin mor, som ikke har haft nogen idé om, hvad sønnen havde gang i. Og sin far har han angiveligt ikke set, siden han var 15. Så umiddelbart virker det ikke som de bedste forudsætninger for at blive et godt og et produktivt menneske.
Det som kan undre er, om ideologi virkelig er nok til at få en person som Anders Breivik til at handle så afsindigt. En ting er, at han finder sit fædreland truet, men der er altså et stykke vej fra det og så til at detonere en bombe og derefter koldblodigt at kunne nedskyde en gruppe af unge tillidsfulde mennesker. Tværtimod skulle man vel forvente, at et menneske, der måtte være drevet af dårlig ideologi, alligevel et eller andet sted har nogle indre alarmklokker, der undervejs fortæller, at der er noget, som ikke hænger sammen.
Noget andet er så, at hæmningsløse diktatorer som Hitler, Stalin og mange flere gennem tiderne har opildnet deres tilhængere til at overhøre den indre alarmklokke og begå de mest vanvittige forbrydelser. Men der er vel næppe noget sådant, der er sket her.
Tværtimod får terrorangrebet mig til at tænke på noget, jeg engang hørte om, at rodløse mennesker ofte søger identitet hos grupper med konservative værdier. Men det siger på ingen måde noget dårligt om de konservative værdier - nærmere tværtimod. Men det siger noget om de stakkels rodløse mennesker, som når de finder deres ståsted, desværre får det galt i halsen.
Og ja, selvom vi taler om en koldblodig terrorist, som må tage straffen for sin afsindige handling, så synes jeg et eller andet sted, at han mest af alt er en ynkelig stakkel.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Efter at have læst dit indlæg må jeg naturligvis give dig ret. Han er en ynkelig stakkel. At manden er sociopat er vi nok klar over, men det retfærdiggør alligevel ikke denne udåd.
Nej, enhver må altid stå til regnskab for egne handlinger.
Som psykolog hører jeg tit folks bortforklaringer a la «det var også min barndom». Og uden at ville underkende, opvæksten og familierelationerne er formative for folks karakter, mener jeg samtidig, det ikke frikender nogen for det personlige ansvar og valg. Breivik er ikke ynkelig; han valgte i sin fanatisme det onde.
@ Vida de Praia
Jeg er enig i, at man ikke kan bruge henvisning til egen barndom til at undskylde sig selv. Tværtimod må man altid tage ansvar for sig selv og sine egne handlinger. Og derfor skal Breivik naturligvis også stå til regnskab for sin onde handling i retten. Det kan ikke være anderledes.
Men forhindrer det, at jeg samtidig kan se på Breivik udefra og opfatte han som ynkelig? Er jeg derved inkonsistent?
Det er svært at svare på, Thomas. Jeg ser mig i hvert fald kun i stand til at ynke ofrene og de efterladte; men det siger måske mere om mig...
Send en kommentar