”Velfærdsstaten” er skabt af mennesker, der ikke har virkelige helte; og som derfor har skabt et system, der har til formål at gøre verden årsagsløs, sådan at man (tror man) slipper for at forholde sig til alle de udfordringer, virkeligheden konfronterer en med. (Simon Espersen, Et samfund uden forbilleder)

søndag den 17. juli 2011

Mæthed, forbrænding og vægttab

I flg. denne artikel handler vægttab ikke bare om at begrænse mængderne af mad eller at skære alt fedtet væk. For kroppen har også indimellem brug for at kunne spise sig rigtig mæt. Problemet ligger derimod i dårlige madvaner, som ødelægger kroppens selvregulering (sult/mæthed) og fører til en tilstand, hvor man hele tiden er sulten - uanset hvor meget (eller lidt), man spiser. Et forsøg på bare at begrænse maden - trods den permanente sult – er dømt til at mislykkes, og den permanente sult har negativ indflydelse på kroppen i form af dårlig forbrænding og ringe sexlyst.
Det, som ødelægger selvreguleringen, er i flg. artiklen det meget sukkerholdige mad (især frugtsukker), som skaber afhængighed, og som man ikke bliver mæt af. Og i den forbindelse er det også ødelæggende med det hyppige madindtag, hvor man ligeså snart, man er det mindste sulten, straks skal have et eller andet. For selvom kroppen som udgangspunkt har brug for at være mæt, så har den lettere ved at blive mæt, hvis der også indimellem er begrænsede perioder, hvor den er sulten.
Så løsningen er at genoprette kroppens selvregulering ved at få en mere disciplineret livsstil, hvor man på bestemte tider spiser sig rigtig mæt i noget ordentligt mad (gerne med proteiner og noget mættet fedt), og derimellem skal kroppen så have lov til at være sulten.
Læs artiklen her: The Best Foods that Fill You Up and Boost Your Metabolism and Shed Pounds.

Ingen kommentarer: