”Velfærdsstaten” er skabt af mennesker, der ikke har virkelige helte; og som derfor har skabt et system, der har til formål at gøre verden årsagsløs, sådan at man (tror man) slipper for at forholde sig til alle de udfordringer, virkeligheden konfronterer en med. (Simon Espersen, Et samfund uden forbilleder)

mandag den 28. maj 2007

Budgetkonto

I dette indlæg vil jeg igen tage en økonomisk misforståelse under behandling. Denne gang er det denne:

Der er fuldstændig styr på min økonomi, for jeg har budgetkonto

En budgetkonto tager udgangpunkt i, at du får nogenlunde lige mange penge hver måned for dit arbejde, medens det, du skal betale, kan variere. Formålet med kontoen er så at sikre, at der bliver sat penge til side hver måned, så du altid kan betale dine regninger. Sagt med andre ord er formålet at sikre, at din likviditet hænger sammen.

Men som bekendt handler økonomi ikke om penge, men om ressourcer. Selvom det naturligvis er vigtig, at du kan betale, når du skal, er det mindst ligeså vigtigt at se på de ressourcer, du forbruger. Lad mig begynde med et simpelt eksempel til at illustrere forskellen på en udgift, en omkostning og en betaling. Forestil dig, at du går ind på en restautant og bestiller en menu og drikkevarer for kr. 300,-. Idet du afgiver ordren til tjeneren, forpligter du dig juridisk til at betale kr. 300,-. En sådan forpligtelse til at betale kaldes en udgift. Efterhånden som du spiser maden pådrager du dig omkostninger. Omkostningerne er nemlig markedsværdien af dit forbrug, så efter forretten har du måske haft omkostninger for kr. 75,-, efter hovedretten er omkostningerne måske nået op på kr. 250,- og endelig efter desserten og den sidste slurk kaffe er dine omkostning vokset til kr. 300,-. Og så sidst, inden du forlader restauranten, skal du så betale beløbet på kr. 300,-.

Som det ses er udgiften, de samlede omkostninger og betalingen alle lige store, nemlig kr. 300,-, men det ses også, at udgiften, ressourceforbruget (omkostningerne) og betalingen forgår på forskellige tidspunkter. Ved et restaurantbesøg er det naturligvis temmelig ligegyldigt, men det er det ikke når det drejer sig om lidt større værdier som en bil eller et hus. En bil kan sagtens være betalt men stadig have en værdi, der først bruges, efterhånden, som der fortsat køres i den. I det tilfælde er der altså flere omkostninger ved bilen, end de som fremgår af budgetkontoen. Måske kan det i virkeligheden bedst betale sig at sælge bilen, og købe en ny, også selvom det fører til optagelse af et lån med deraf følgende betalinger fra budgetkontoen.

Jeg kunne blive ved med eksempler, men jeg håber at pointen er klar. Det er vigtigt at kigge bagom tallene på budgetkontoen og finde de reelle omkostninger. Det er forudsætningen for en fornuftig prioritering af dit ressourceforbrug. Det er god økonomi og på sigt fører det også til lavere betalinger fra din konto.

Ingen kommentarer: