En vares værdi

Indtil videre har jeg skrevet om økonomi som noget med god prioritering af ressourcer. Men hvorfra kommer ressourcernes værdi? Hvorfor er et kilo guld mere værd end et kilo sølv, og hvorfor er en liter god rødvin mere værd end en liter sodavand?

Karl Marx mente, han havde svaret. Han mente, at varens værdi direkte afhang af den forbrugte arbejdstid til at fremstille den. En vare, som tog to timer at fremstille var iflg. Marx dobbelt så meget værd, som en vare der kun tog én time.

I dag, er der nok ikke mange, der er i tvivl om, at Marx tog fuldstændig fejl. En vares værdi afhænger bla. af den sammenhæng, varen indgår i. Der har købmænd vidst lige siden oldtiden, hvor de levede at købe varer i et land, transportere dem til et andet land, hvorefter de så kunne sælges til en langt højere pris.

Der er noget subjektivt i værdi. En vares værdi afhænger bla., hvilke muligheder man ellers har, og af ens personlige vurdering og smag.

Det er meget banalt, og et eller andet sted ved vi det godt. Men alligevel diskuterer vi ofte som om, at en vares værdi er objektivt givet. Vi diskuterer ofte, som om at det kun er produktion, der er afgørende i værdiskabelsen, medens handel kun er en lille detalje. Og derfor forarges vi let, hvis vi hører om en arbejder i et fjernt land, som kun aflønnes med en brøkdel af det, som varens sælges for til slutbrugeren.

Men jeg kender ikke andre mål for værdi, end at en vare er det værd, som køber og sælger kan enes om.