Kort fortalt minder frugtsukker om alkohol. Kemisk er frugtsukker og alkohol meget lig hinanden, og det som sker i kroppen, når frugtsukker indtages, er stort set det samme som ved alkohol. Største forskel er, at man ikke bliver fuld af frugtsukker.
Men frugtsukker går direkte i leveren og omdannes til fedt, og ligesom alkohol skaber frugtsukker også afhængighed. Frugtsukkeret sætter også kroppens almindelige regulering af sult/mæthed ud af kraft og fører til overspisning.
Det er en vigtig pointe, at det kun er frugtsukker, som er problemet. Drue- og mælkesukker er derimod godt for kroppen. Og frugtsukker i små mængder - som det forekommer naturligt i frugt - er i praksis heller ikke noget problem.
Så det er de mængder af frugtsukker, som i dag anvendes i madlavning og i fødevareindustrien, der er for meget for kroppen at håndtere. Problemet er alt det frugtsukker, som kroppen får i kraft af slik, sodavand, saft, juice, brød, kage og fastfood. Og ironisk nok har det kraftige fokus på at reducere mængden af fedt ført til, at der i dag anvendes mere sukker - for noget skal maden jo smage af.
Så vil man sundhedsproblemerne til livs er svaret i høj grad at drikke vand og mælk, få sig noget motion og i øvrigt spise en god kost, som man bliver mæt af - gerne med noget protein og nogle fibre.
Og derudover er det faktisk lidt af en misforståelse, at fedt er farligt. Tidligere studier har været kompliceret af, at de lande, hvor der har været meget fedt i kosten, også er de lande, hvor der har været meget sukker. Da Dr. Ancel Keys i 1953 offentliggjorde en undersøgelse, der viste en sammenhæng mellem mængden af fedt og antallet af hjertesygdomme, var der det problem, at de lande i hans undersøgelse med højt fedtindtag, også var de lande med højt sukkerindtag.
Så hjertesygdommene kunne ligeså godt stamme fra frugtsukker. Får man sit fedt fra doughnuts, er det jo ikke umiddelbart til at sige, om hjerteproblemerne skyldes fedt eller frugtsukker. Men forskningen peger på, at det er frugtsukkeret (der går i leveren og omdannes til fedt), som giver hjerteproblemerne, og ikke det fedt man ellers indtager.
Almindeligt sukker produceret ud fra sukkerroer og -rør (sukrose) nedbrydes i kroppen til 50% druesukker (glukose) og 50% frugtsukker (fruktose). I fødevareindustrien anvendes sødestoffet HFCS (High Fructose Corn Syrup), der ud over at være billigt og smager godt, ligeledes nedbrydes i kroppen til 50% druesukker og 50% frugtsukker.
Så frugtsukkeret er næsten alle vegne, men det er muligt at undgå det og derved genoprette kroppens normale regulering af sult og mæthed.
Professor Robert H. Lustig har forsket i emnet, og selvom han gerne gør sig til talsmand for politisk regulering (hvilket jeg ikke bryder mig om), så er hans resultater meget overbevisende:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Det er umiddelbart noget ævl, og artiklen her blander naturligt forekommende frugtsummer sammen med rafineret sukker, der udgør alt det sukker vi tilsætter vores fødevarer. Og rafineret sukker er noget crap.
Det er ikke forkert at for meget sukker er usundt, men det er kun tilfældet hvis vi samtidig indtager for meget fedt. Hvis max 10% af det samlede kalorieindtag om dagen stammer fra fedt, så er kroppen i stand til effektivt at håndtere naturligt frugtsukker, og resultatet er at ens blodsukker kun "spiker" i ca. 20 min. efter man har spist. Derefter er frugsukkeret ude af blodet igen.
Yderligere er naturligt frugtsukker noget af det som vores kroppe er absolut bedst i stand til at nedbryde og forbrænde.
Et forfriskende blik på sukkers betydning etc. kan findes ved at kigge nærmere på noget af alt det materiale man kan finde omkring RAW-food og 80/10/10 princippet. og nej, jeg er hverken hoppet med på RAW-food bølgen eller fanatisk med hvad jeg spiser. Men det er interessant læsning, der kan anbefales.
Et stof (i dette tilfælde frugtsukker) er defineret ved den kemiske formel. Derfor betyder det i princippet ikke noget, hvorvidt man finder stoffet direkte i naturen, eller om stoffet er fremkommet gennem en længere forarbejdningsproces.
At der så alligevel i praksis er en forskel, skyldes ikke selve stoffet, men derimod de forskellige omstændigheder. Spiser du f.eks. et æble, får du kun en ret begrænset mængde frugtsukker, og samtidig får du en masse fibre og andre ting. Indtager du derimod raffineret sukker (eller HFCS), som umiddelbart efter indtagelsen nedbrydes til frugt- og druesukker, får du masser af sukker og ingen fibre. Så det er den væsentlige forskel
Men ved en undersøgelse af frugtsukkers nedbrydning i kroppen er det altså helt ligegyldigt, hvor sukkeret kommer fra.
En af videoens store pointer er, at frugtsukker behandles helt anderledes i kroppen end andre typer af sukker, og at frugtsukkeret går direkte i leveren.
Men får man kun sit frugtsukker fra frugt, er mængderne (som nævnt i videoen og i mit blogindlæg) i praksis så små, at det ikke er noget problem.
Læs evt. en kort artikel her:
http://kortlink.dk/fpn/9d9y
Artiklen er dog ret overfladisk og overskriften er misvisende, da det netop ikke er frugten men frugtsukkeret, der er problemet. Men det er svært at finde gode artikler om emnet.
I øvrigt har jeg kun et begrænset kendskab til raw-food. Men så vidt jeg forstår, kan man (såfremt man tilhører de fanatiske raw-food tilhængere) let komme til at lide af mangelsygdomme. Men i begrænset omfang, tror jeg da godt, at man kan finde inspiration der.
Pheeeeew (lettet suk): jeg troede nogen havde fundet ud af, frugt alligevel var usund og helt skulle undgås; for jeg eeeeelsker frugt :-) Som jeg selvfølgelig spiser med måde, for kulhydrater er nu engang kulhydrater, og dem skal man ikke have for mange af.
Jeg synes det er en interessant vinkel til emnet frugtsukker, men mener dog at frugtsukker, også kan positive virkninger på kroppen.
Send en kommentar