Iværksættere og det frie marked

Det frie marked er for praktikere. Vil man købe noget, skal man kende sig selv og sine præferencer. Og vil man sælge noget, skal det man har at tilbyde være relevant, være af en tilstrækkelig kvalitet og have en fornuftig pris - og det er så stort set det. Selvfølgelig kræver det en vis viden og føling med tingene at begå sig, men det er en meget konkret og praktisk form for viden.

Det er på ingen måde nogen forudsætning at studere økonomisk teori, men da der findes økonomisk teori, og da den kan være vildledende, og da jeg ovenfor har fundet en fin video om emnet, synes jeg alligevel, at jeg også vil skrive lidt om det.

Klassisk økonomisk teori har en meget skæv opfattelse af, hvad det er, som forgår på det frie marked. Den ser markedet som et sted, hvor der er nogle givne varer, som producenter kan vælge at udbyde, og som kunderne kan efterspørge. Og så er der en sammenhæng mellem priser og mængder (både mht. udbud og mht. efterspørgsel), som alle reagerer på, indtil hele markedet finder en ligevægt. Og i den ligevægt er der så en markedspris på alle varer, og så er det egentlig blot at vedblive med at producere og forbruge de samme varer dag ud og dag ind.

Så kan der selvfølgelig indtræffe nogle forandringer (nye udbydere, nye præferencer, ny teknologi osv.), som markedet så reagerer på og finder en ny ligevægt. Men grundlæggende opfattes markedet som et sådant uendeligt "nirvana" af ligevægt.

Men intet kunne være mere forkert. Markedet er fyldt med kunder, som hele tiden er på jagt efter nye og bedre varer, og med producenter, som hele tiden søger nye og bedre veje til at give kunderne, hvad de vil have. Og den udbyder, som klarer sig bedst på markedet, er naturligvis den, som er bedst til at give sine kunder, hvad de gerne vil have.

Den klassiske økonomiske teori ser fuldkommen konkurrence som den ideelle situation, hvor der er så mange små udbydere, at ingen kan sætte sin pris det mindste op uden at miste alle sine kunder til konkurrenterne. Monopolet derimod, kan godt hæve sin pris, idet monopolet kun mister de kunder, som så hellere helt vil undvære produktet. Og i flg. teorien har monopolet netop en sådan interesse i lidt færre varer til en højere pris, end den pris som ville have været gældende ved mange små udbydere. Og det er sådanne fejlagtige betragtninger, der ligger bag konkurrencelovgivning, hvor virksomheder ransages (ved mistanke om prisaftaler), store virksomheder får bøder (hvis man mener, at de har misbrugt deres stilling på markedet) og store fusioner skal godkendes af bureaukrater uden nogen reel forstand på det, de beskæftiger sig med.

Men de eneste monopoler som reelt er problematiske er de, hvor der er en statslig eneret. Her ser man rigtig nok, at priserne går ned, hvis markedet åbnes op for konkurrence. Men det afgørende er ikke, hvormange udbydere der rent faktisk er, men derimod om markedet er åbnet for de, som måtte have lyst til at prøve kræfter med det.