”Velfærdsstaten” er skabt af mennesker, der ikke har virkelige helte; og som derfor har skabt et system, der har til formål at gøre verden årsagsløs, sådan at man (tror man) slipper for at forholde sig til alle de udfordringer, virkeligheden konfronterer en med. (Simon Espersen, Et samfund uden forbilleder)

fredag den 15. august 2008

Bevaringsværdige bygninger


Først hørte jeg hende i TV og her til morgen er historien på netavisen 180 Grader. Det er ellers sjældent, at jeg er enig med en socialdemokrat, men i dette tilfælde er jeg 100% enig med Anne Vang.

Det er så dumt, at forsøge at fastlåse tiden. Det er en rigtigt dårligt tilgang til bevaringsværdige ting, at prøve at gøre dem til et museum. Men der må være noget typisk dansk i det. Vi ser det i hvertilfælde hele tiden i forbindelse med fredede ejendomme mv., at der lægges en masse restriktioner for så vidt muligt at bevare alt intakt.

Jeg tror, at de Københavnske politikere kan lære noget af at vende blikket mod syd - f.eks. til Carcassonne i Frankrig. Selvom Carcasonne er meget bevaringsværdig, har man ikke prøvet at fastlåse tiden. De forandringer man har foretaget, er blot lavet i respekt for det bevaringsværdige. Man har simpelthen forstået at blande nyt og gammelt på en rigtig god måde, så stedet også er relevant for moderne mennesker.

Besøger man Carcassonne får man et fint indtryk af hvordan borgen var engang, men samtidig er der liv og glade dage med restauranter og hoteller lige inde midt i borgen. En skarp kontrast til Danmark, hvor det politiske mål tilsyneladende er at forvandle alt til et frilandsmuseum.

PS Ovennævnte er ikke en opfordring til en dyr kommunal studietur til Frankrig.

Ingen kommentarer: