Det er jo ren planøkonomi

Professor Bente Klarlund Pedersen er bekymret for folkesundheden, og det har hun muligvis god grund til at være. Men hendes naive tro på, at hun kan forbedre noget som helst ved et centralistisk planøkonomisk direktiv burde høre fortiden til. Men det gør den ikke, og du kan læse historien her: Professor vil med lov tvinge virksomheder til at give de ansatte motionspauser.

Som professor besidder Bente Klarlund Pedersen formentligt en god og relevant lægefaglig viden. Men at tro at en sådan viden umiddelbart kan omsættes til en standardforeskrift, der kan trækkes ned over hovedet på alle arbejdsplader, er direkte dumt. Det er simpelthen den rene planøkonomi af samme karakter, som vi kender det fra det nu forhenværende Sovjetunionen.

I det omfang, at en arbejdstager er interesseret i bedre mulighed for et sundt liv på jobbet, bør dette principielt aftales individuelt med dennes arbejdsgiver. Kun på den måde kan man vide, at aftalen kommer til at tage hensyn til de specifikke forhold, der er relevante i den aktuelle situation.

Men i mangel af bedre, kan det nok også fungere rimeligt, hvis emnet indgår som del af de kollektive overenskomstforhandlinger. Fag- og arbejdsgiverforeningerne har jo trods alt et indgående kendskab til de brancher, som de repræsenterer.

Så fremfor at ville diktere andre menneskers forhold bør Bente Klarlund nøjes med at stille sin viden og sundhedsfaglige vurderinger til rådighed. Så må det være op til enkeltpersoner og organisationer på arbejdsmarkedet selv at finde ud af, hvad de kan bruge hendes viden til.