Hvorfor fremlægger Gigtforeningen ikke sin sag for fødevareindustrien?

Her til aften blev jeg opmærksom på en mærkværdig underskriftindsamling fra Gigtforeningen. Jeg befandt mig i godt selskab med personer fra mit lokalområde, da en sød ældre dame tog nogle papirer frem, som hun ville bede os om at skrive under på.

Det var en god sag, kunne jeg forstå. Nemlig noget med, at fødevarer skulle i en emballage, som var lettere at åbne, da brugervenlig emballage var af stor betydning for gigtplagede mennesker. Og det havde hun da ganske givet helt ret i. Men jeg undrede mig nu alligevel.

Underskriftsindsamlinger er altid noget med pression, og bruges som bekendt i et politisk spil. Underskriftsindsamliger, tænkte jeg, hører da ikke hjemme på et frit marked blandt frie virksomheder og frie mennesker. Men jeg var tilsyneladende den eneste, som gjorde den overvejelse. Alle andre skrev blot under som den mest selvfølgelige ting.

Det viste sig så, at Gigtforeningen ville have forbrugerministeren til at gribe ind overfor fødevarevirksomhedernes valg af emballage. Politisk indgreb - nej, det kunne jeg ikke støtte, så jeg undlod at skrive under, da seddelen passerede mig. Hvorfor involvere politikerne? Hvad skulle det gavne? Jeg forstod det ikke.

Hvorfor går Gigtforeningen ikke direkte til fødevareindustrien med sin sag. Er der et reelt behov for en anden type emballage, og kan det opfyldes indenfor rimelige økonomiske midler, så er jeg sikker på, at virksomhederne hellere end gerne vil høre om det, så de også kan bruge emballage i deres konkurrence om forbrugernes gunst.

Jeg forstår ikke Gigtforeningens handlemåde. Er det blevet dansk vanetænkning, at alt skal handle om opråb og pression? I så fald står det virkelig skidt til. Du kan evt. læse om Gigtforeningens underskriftsindsamling her: Bedre emballage