Trafiksikkerhed (igen)

I dag på radioen hørte jeg en udsendelse, som bekræfter mig i min aversion mod politiets fotofælder. Det drejer sig om Poul Friis (DR P1), som i dag havde en trafikforsker Anette Jerup Jørgensen i studiet.

Anette Jerup Jørgensen har undersøgt dansk trafikkultur og fundet frem til, at vi har en moral, som handler om maksimal mobilitet til alle. Som udgangspunkt overholder vi lovgivningen (færdselsloven), men vi fraviger den også, når trafikmoralen tilsiger det. I det, at trafikanter tolker hinandens adfærd, foregår der en kommunikation, som er afgørende for, hvorledes man bør færdes. Og derfor er det ikke altid god moral, blot at færdes striks efter lovens firkantede regler.

Det sidste vidste vi jo nok godt, men nu har vi altså også en forskers ord for det.

Det blev ikke diskuteret i programmet (og jeg ringede heller ikke ind), men jeg kunne ikke undgå at forbinde det med politiets fotofælder. For når god trafik i høj grad afhænger af kommunikation mellem de involverede parter og af deres fælles moral, så kan trafikkontrol vel ikke foretages på en fuldstændig mekanisk måde som med politiets fotofælder. Så er der vel stadig behov for en færdselsbetjent til at foretage en personlig vurdering af situationen – eller?

Jeg har tidligere skrevet imod fotofælder, uden at komme ind på dette forhold. Men faktisk tror jeg, at ovennævnte er en væsentlig årsag til min indædte modstand mod disse og min opfattelse af, at de blot tjener som pengemakiner.

Mit tidligere indlæg kan findes her, og dagens radioprogram er her: Trafikkultur - P1 Formiddag