Kort fortalt minder frugtsukker om alkohol. Kemisk er frugtsukker og alkohol meget lig hinanden, og det som sker i kroppen, når frugtsukker indtages, er stort set det samme som ved alkohol. Største forskel er, at man ikke bliver fuld af frugtsukker.
Men frugtsukker går direkte i leveren og omdannes til fedt, og ligesom alkohol skaber frugtsukker også afhængighed. Frugtsukkeret sætter også kroppens almindelige regulering af sult/mæthed ud af kraft og fører til overspisning.
Det er en vigtig pointe, at det kun er frugtsukker, som er problemet. Drue- og mælkesukker er derimod godt for kroppen. Og frugtsukker i små mængder - som det forekommer naturligt i frugt - er i praksis heller ikke noget problem.
Så det er de mængder af frugtsukker, som i dag anvendes i madlavning og i fødevareindustrien, der er for meget for kroppen at håndtere. Problemet er alt det frugtsukker, som kroppen får i kraft af slik, sodavand, saft, juice, brød, kage og fastfood. Og ironisk nok har det kraftige fokus på at reducere mængden af fedt ført til, at der i dag anvendes mere sukker - for noget skal maden jo smage af.
Så vil man sundhedsproblemerne til livs er svaret i høj grad at drikke vand og mælk, få sig noget motion og i øvrigt spise en god kost, som man bliver mæt af - gerne med noget protein og nogle fibre.
Og derudover er det faktisk lidt af en misforståelse, at fedt er farligt. Tidligere studier har været kompliceret af, at de lande, hvor der har været meget fedt i kosten, også er de lande, hvor der har været meget sukker. Da Dr. Ancel Keys i 1953 offentliggjorde en undersøgelse, der viste en sammenhæng mellem mængden af fedt og antallet af hjertesygdomme, var der det problem, at de lande i hans undersøgelse med højt fedtindtag, også var de lande med højt sukkerindtag.
Så hjertesygdommene kunne ligeså godt stamme fra frugtsukker. Får man sit fedt fra doughnuts, er det jo ikke umiddelbart til at sige, om hjerteproblemerne skyldes fedt eller frugtsukker. Men forskningen peger på, at det er frugtsukkeret (der går i leveren og omdannes til fedt), som giver hjerteproblemerne, og ikke det fedt man ellers indtager.
Almindeligt sukker produceret ud fra sukkerroer og -rør (sukrose) nedbrydes i kroppen til 50% druesukker (glukose) og 50% frugtsukker (fruktose). I fødevareindustrien anvendes sødestoffet HFCS (High Fructose Corn Syrup), der ud over at være billigt og smager godt, ligeledes nedbrydes i kroppen til 50% druesukker og 50% frugtsukker.
Så frugtsukkeret er næsten alle vegne, men det er muligt at undgå det og derved genoprette kroppens normale regulering af sult og mæthed.
Professor Robert H. Lustig har forsket i emnet, og selvom han gerne gør sig til talsmand for politisk regulering (hvilket jeg ikke bryder mig om), så er hans resultater meget overbevisende: