Frugtsukker er gift

Kort fortalt minder frugtsukker om alkohol. Kemisk er frugtsukker og alkohol meget lig hinanden, og det som sker i kroppen, når frugtsukker indtages, er stort set det samme som ved alkohol. Største forskel er, at man ikke bliver fuld af frugtsukker.

Men frugtsukker går direkte i leveren og omdannes til fedt, og ligesom alkohol skaber frugtsukker også afhængighed. Frugtsukkeret sætter også kroppens almindelige regulering af sult/mæthed ud af kraft og fører til overspisning.

Det er en vigtig pointe, at det kun er frugtsukker, som er problemet. Drue- og mælkesukker er derimod godt for kroppen. Og frugtsukker i små mængder - som det forekommer naturligt i frugt - er i praksis heller ikke noget problem.

Så det er de mængder af frugtsukker, som i dag anvendes i madlavning og i fødevareindustrien, der er for meget for kroppen at håndtere. Problemet er alt det frugtsukker, som kroppen får i kraft af slik, sodavand, saft, juice, brød, kage og fastfood. Og ironisk nok har det kraftige fokus på at reducere mængden af fedt ført til, at der i dag anvendes mere sukker - for noget skal maden jo smage af.

Så vil man sundhedsproblemerne til livs er svaret i høj grad at drikke vand og mælk, få sig noget motion og i øvrigt spise en god kost, som man bliver mæt af - gerne med noget protein og nogle fibre.

Og derudover er det faktisk lidt af en misforståelse, at fedt er farligt. Tidligere studier har været kompliceret af, at de lande, hvor der har været meget fedt i kosten, også er de lande, hvor der har været meget sukker. Da Dr. Ancel Keys i 1953 offentliggjorde en undersøgelse, der viste en sammenhæng mellem mængden af fedt og antallet af hjertesygdomme, var der det problem, at de lande i hans undersøgelse med højt fedtindtag, også var de lande med højt sukkerindtag.

Så hjertesygdommene kunne ligeså godt stamme fra frugtsukker. Får man sit fedt fra doughnuts, er det jo ikke umiddelbart til at sige, om hjerteproblemerne skyldes fedt eller frugtsukker. Men forskningen peger på, at det er frugtsukkeret (der går i leveren og omdannes til fedt), som giver hjerteproblemerne, og ikke det fedt man ellers indtager.

Almindeligt sukker produceret ud fra sukkerroer og -rør (sukrose) nedbrydes i kroppen til 50% druesukker (glukose) og 50% frugtsukker (fruktose). I fødevareindustrien anvendes sødestoffet HFCS (High Fructose Corn Syrup), der ud over at være billigt og smager godt, ligeledes nedbrydes i kroppen til 50% druesukker og 50% frugtsukker.

Så frugtsukkeret er næsten alle vegne, men det er muligt at undgå det og derved genoprette kroppens normale regulering af sult og mæthed.

Professor Robert H. Lustig har forsket i emnet, og selvom han gerne gør sig til talsmand for politisk regulering (hvilket jeg ikke bryder mig om), så er hans resultater meget overbevisende:

Er mættet fedt farligt?

Vi lever i et samfund, hvor der gennem mange år har været ført kampagner for at fortælle, at man skal passe på med al den fedt i maden. Og senest har politikerne brugt det oparbejdede hysteri omkring fedt til at indføre den såkaldte fedtafgift, der skal hjælpe med at fylde penge i den slunkne statskasse.

Men er fedt – især det mættede fedt, virkelig så farligt?

Jeg er langt fra ekspert i ernæring, men jeg ved med sikkerhed, at mange af dem, som kalder sig eksperter, heller ikke altid ved ret meget. For nogle emner er bare rigtigt komplicerede, og muligheden for at lave tilbundsgående undersøgelser er ikke altid tilstede. Så nogle gange er grundlaget for en konklusion blot en statistisk analyse af et begrænset talmateriale, som måske synes at antyde et bestemt mønster.

En sådan undersøgelse offentligjorde Dr. Ancel Keys i 1953, som konkluderede, at der var en sammenhæng mellem mængden af fedt og antallet af hjertesygdomme. Og det er i store træk stadig den undersøgelse, som ligger til grund for nutidens fedt-angst. Bevares, naturligvis findes der fedtstoffer af dårlig kvalitet, som man bør holde sig fra, men noget tyder på, at det videnskabelige grundlag for en mere generel advarsel mod fedt er meget ringe. Og nogle mener, at det ligefrem er skadeligt at skære ned på fedtet. Se f.eks. her: Er mættet fedt farligt?.

Nyere forskning peger på, at et stort sundhedsmæssigt problem er de enorme mængder af frugtsukker, som er i vores kost og i vore læskedrikke. Og der har man fundet, at kroppens reaktion på frugtsukker nøje svarer til kroppens reaktion på alkohol, og at der skabes den samme afhængighed som af alkohol. Se f.eks. her: Fructose: Sweet, But Dangerous.

Men noget skal vi jo spise, og noget skal maden jo smage af. Så medens der har været et enormt fokus på at skære ned på fedtet, har fødevareindustrien så i højere grad valgt at komme sukker i maden. Så måske har fedt-angsten i virkeligheden forværret den generelle sundhedstilstand.

Sikkert er det i hverttilfælde, at det ikke altid betaler sig at lytte til videnskaben. Nogle gange kommer man længere med sin sunde fornuft - men som altid er kunsten at vide med sig selv, hvornår de som vil belære, har noget at have det i, og hvornår de ikke har.

En hellig ko

Billedet er fra Enjoy Saturated Fats, They’re Good for You!
af Professor Donald W. Miller
Copyright © 2011 by LewRockwell.com

Mæthed, forbrænding og vægttab

I flg. denne artikel handler vægttab ikke bare om at begrænse mængderne af mad eller at skære alt fedtet væk. For kroppen har også indimellem brug for at kunne spise sig rigtig mæt. Problemet ligger derimod i dårlige madvaner, som ødelægger kroppens selvregulering (sult/mæthed) og fører til en tilstand, hvor man hele tiden er sulten - uanset hvor meget (eller lidt), man spiser. Et forsøg på bare at begrænse maden - trods den permanente sult – er dømt til at mislykkes, og den permanente sult har negativ indflydelse på kroppen i form af dårlig forbrænding og ringe sexlyst.
Det, som ødelægger selvreguleringen, er i flg. artiklen det meget sukkerholdige mad (især frugtsukker), som skaber afhængighed, og som man ikke bliver mæt af. Og i den forbindelse er det også ødelæggende med det hyppige madindtag, hvor man ligeså snart, man er det mindste sulten, straks skal have et eller andet. For selvom kroppen som udgangspunkt har brug for at være mæt, så har den lettere ved at blive mæt, hvis der også indimellem er begrænsede perioder, hvor den er sulten.
Så løsningen er at genoprette kroppens selvregulering ved at få en mere disciplineret livsstil, hvor man på bestemte tider spiser sig rigtig mæt i noget ordentligt mad (gerne med proteiner og noget mættet fedt), og derimellem skal kroppen så have lov til at være sulten.
Læs artiklen her: The Best Foods that Fill You Up and Boost Your Metabolism and Shed Pounds.