Årets frihedsfestival - følg med på PJTV

FreedomFest er en årlig festival for frihedsorienterede mennesker fra hele verdenen. Festivalen, som er et amerikansk initiativ, foregår i disse dage fra d. 14/7 til d. 16/7, og som altid afholdes den i Las Vegas. Hvis du vil følge med i lidt af det, som foregår på årets FreedomFest, kan du se PJTV her. Og hvis du vil vide mere om FreedomFest, kan du besøge hjemmesiden her.

Politisk ukorrekt adfærd

Engang imellem går jeg ind på Google og søger på: guide til politisk ukorrekt adfærd. Og hver gang spørger Google så, om jeg ikke mente: guide til politisk korrekt adfærd?

Men det er den ”ukorrekte” adfærd jeg er interesseret i, og selvom der ikke er mange relevante søgeresultater, så ved jeg at der i hverttilfælde er ét. Og det er en fremragende artikel af David Bakkegård Karsbøl, der hedder: En guide til politisk ukorrekthed.

Og selvom guiden næsten er 5 år gammel, er den stadig højaktuel og virkelig værd at læse. Du finder den her.

Hvorfor så bange for friheden?

Det sker tit, at jeg undrer mig, og i dag er det sket igen. Først hørte jeg om det i DR's radioavis på P1, og nu har historien også fundet vej til netavisen 180 Grader. Men jeg undrer mig virkelig. Hvorfor er så mange mennesker så bange for friheden, at de vil bruge vold og magt for at kvæle nye innovative tiltag?

Det aktuelle eksempel er en ny måde at sælge bolig på vhja. hollandsk auktion på internettet. Du kan se det her: HouseJack - tager lidt af prisen hver dag.

Men straks er der nogen, som vil forbyde det, og det er ikke engang de fæle socialister fra den yderste venstrefløj. Næh, det er udover forbrugerrådet såmænd vicedirektøren i Dansk Ejendomsmæglerforening. Han mener, at der er tale om hasardspil. Du kan f.eks. læse om det på 180 Grader: Jurister vil lukke ny boligsalgsportal.

Om det er en god måde at sælge bolig på, kan jeg naturligvis ikke sige. Det må tiden vise. Men det kan da ikke have noget at gøre med hasard, idet man selv sætter den økonomiske ramme. Man afgør jo selv, hvormeget boligen skal udbydes til og hvormeget der kan slås af prisen.

Jeg kan naturligvis heller ikke vide, om ham vicedirektøren virkelig inderst inde i hjertet selv tror på, at det er hasard, eller om han er lidt farvet af, at han har nogle interesser at varetage. Men hans udtalelse er alligevel påfaldende, for er det ikke lige præcis det, mange danskere tænker om et frit marked - nemlig, at det vist er det rene hasardspil. Og er det ikke derfor, at så mange danskere æder det råt, når en person stiller sig op på TV for at efterlyse flere regeringsindgreb, flere love, mere styring og mere regulering.

Hvorfor er vi så bange for friheden? Hvorfor prøver vi at lukke livet med dets mange udfordringer og muligheder ude? Og hvorfor ser vi ikke, at vi i den proces blot ender med at lukke os selv inde?

Vejen ud af hjernevask

Det var dog en fantastisk formulering. Det er brugeren Rasmussen, der i en debat på netavisen 180 Grader benytter udtrykket. Og det er helt fantastisk som det på enkel og præcis vis beskriver forholdene her i vor socialdemokratiske velfærdsstat.

Udtrykket er: Hjernevaskede standarddanskerere

og det fremgår i en kommentar til denne leder: Karakterstyrke og skattetryk.

Men hvad skulle man ellers vente i et land, hvor staten i betydeligt omfang dominerer børn og unge menneskers opvækst gennem børnepasning, grundskole, tekniske skoler, gymnasier og videregående uddannelser. Ja, hvad skulle man ellers vente i et land, hvor statens foretrukne propagandamaskine - DR - modtager udpræget positiv særbehandling. Og ja, hvad skulle man vente i et land, hvor mange mennesker pga. flere årtier med astronomisk skattetryk har glemt, at selvforsørgelse er en realistisk mulighed, også for såkaldte almindelige mennesker.

Situationen er bestemt trist men heldigvis ikke umulig. For hjernevask skal så at sige hele tiden vedligeholdes for at virke. Udsættes man ikke længere for den, har den det med at gå væk igen. Den frie tanke kan ikke undertrykkes.

Trods en mere eller mindre borgerlig baggrund, har jeg også selv (ligesom mine gamle forældre) på utallige måder været påvirket af den socialdemokratiske propaganda, som går ud på gradvist at gøre os alle til socialister. Og derfor har jeg i mange år, selvom jeg ikke selv har set det sådan, reelt været en slags pseudoborgerlig hybrid med samme tankegang, som i dag stortrives i regeringspartierne Venstre og Konservative.

Men vejen ud af hjernevasken er ikke svær. Det handler egentlig blot om to ting.

Først og fremmest skal man undgå ensidighed, hvilket bedst gøres ved at åbne sine øjne og ører ud mod den store omverden og modtage mange forskelligartede informationer fra forskellige synsvinkler. I den sammenhæng er internettet en gevaldig hjælp, og selv har jeg haft stor glæde af at deltage i amerianske diskussionfora, hvor jeg har fået nogle af mine holdninger kraftigt udfordret.

Og dernæst, så handler det også om at tage tid til at være alene og gøre sig sine egne tanker. For hjernevask foregår i grupper, og den forsvinder igen, når man er tro overfor sig selv.

En rystet minister - hvad kommer det mig ved?

Der kan man bare se, Claus Hjort Frederiksen er rystet. Beretningen findes hos Ekstrabladet her: Hjort rystet over tolkesag. Men egentlig burde jeg være rystende ligeglad. For det er jo ikke Claus Hjort, som bestemmer over dansk erhvervsliv.

Så når jeg alligevel finder sagen værd at beskæftige mig med, er det fordi så mange politikere trods det, at de hverken er virksomhedsejere eller -ledere, gerne vil prøve at påvirke erhvervslivet i en bestemt retning. Og det er særdeles bekymrende.

For vi ved, at den private ejendomret, der bla. indebærer at en virksomhedsejer kan disponere som han selv finder bedst, er hele grundlaget for den motivation, livsglæde og økonomiske vækst, der kendetegner et frit samfund. Og når en politiker prøver at blande sig, så er det faktisk en begrænsning af den private ejendomsret og de gode ting som deraf følger.

Så det er ikke Claus Hjorts opgave at blande sig, også selvom indblanding pt. kun går ud på at informere om, at han er rystet. Hvad er han så næste gang, det frie samfund går på tværs af hans ønsker?

Markante skattelettelser

Det har tit undret mig, at mange danskere tilsyneladende ikke ønsker lavere skatter. Og her tænker jeg ikke på nettomodtagere af offentlige overførsler, men på de mange nettoydere, der tilsyneladende helt og fuldt bakker op om det høje skattetryk.

Argumentet, som fremføres er, at vi da har det fint, og at vi da også må være med til at betale til de, som måtte have behov. Og da man heller ikke synes, at hjemmehjælpere skal løbe hurtigere, skolebygninger skal nedslides yderligere, eller at der skal være dårligere normeringer i børnehaverne, ja så taler man mod skattelettelser. Det nuværende skattetryk anses for at være en forudsætning for et anstændigt niveau i den offentlige service.

Men det som ofte slår mig er, at disse skatteforsvarere tit kun forholder sig til små begrænsede lettelser. De forholder sig kun til, om de kan acceptere offentlige nedskæringer efter salamimetoden, for måske at få 500 kr. mere om måneden til sig selv. De tager sjældent stilling til, om det vil ære godt helt at afvikle en række offentlige aktiviteter, skære skatterne voldsomt ned og give ansvaret for eget liv tilbage til borgerne.

Her i landet virker kraftige skattelettelser nærmest som en overset mulighed. Men det kunne i virkeligheden sagtens være, at der kunne skabes flertal for den. I hverttilfælde beretter netavisen 180Grader i dag om det norske Fremskridtsparti, som netop har succes med en sådan politik.

Og så lige tilbage til skatteforsvarerne. Et eller andet sted ved mange af dem jo godt, at der er noget galt. For fem minutter efter de har frasagt sit ethvert ønske om skattelettelser, har talen det med at falde på sort arbejde. Og så viser det sig, at mange af dem såmænd anser den uofficielle økonomi som en forudsætning for, at samfundet kan fungere.

Artikel fra 180Grader: Fremskrittspartiet størst i Norge med skattelettelsespolitik

De mange positive sider af alkohol

For en gangs skyld finder jeg anledning til at rose DR. Og det skyldes udsendelsesrækken Uden skyld og skam, hvoraf den første rullede over skærmen i går.

I udsendelsen medvirkede Jesper Langballe (DF). Normalt er jeg ellers ikke så vild med Dansk Folkeparti og al deres væsen, men jeg får faktisk mere og mere respekt for Jesper Langballe. Og det var også tilfældet i går, da han i halvsnaldret stemning åbenhjertigt fortalte om sit positive syn på alkohol og om sin afstandtagen fra statslig moraliseren. En medvirkende læge kunne så i øvrigt ved programmets slutning fortælle, at Jesper Langballe trods sit alkoholforbrug, der lå langt over sundhedsstyrelsens anbefalinger, på ingen måde kunne betegnes som alkoholiker.

Programmet var dejligt politisk ukorrekt og værd at tænke over, og jeg håber da også, at de kommende udsendelser vil leve op til sammen høje standard.

Liberalistisk poesi

Følgende er skrevet af brugeren SAMS på www.liberator.dk:

Jeg er træt.

Jeg er træt af at forklare folk at frihed er kostelig. At mennesker fødes lige. At forbrydelser kræver et offer. At skat er et overgreb. At det ikke er OK at man bare opretter et DNA register over befolkningen uden samtykke.
Jeg er træt af at forsvare sund fornudt, individets integritet, rettigheder og friheder.
Jeg er træt af at forklare at overvågningssamfund ikke er ok.
At folk ikke bare uden videre må bestemme over hinanden som de vil.

Jeg er træt af at forklare og forsvare det åbenlyse, det banale, det sande. (Jeg er træt)

Er det ikke smukt skrevet? Og er det ikke bare så sandt så sandt - at man her i landet hele tiden skal kæmpe for det, der burde være selvindlysende?

Så sker det igen

Nu kommer tiden, hvor man ikke kan gå en tur i byen uden at blive forstyrret af tåbelige politiske budskaber. Det er nu igen tid til at se på tusindvis af lygtepæle overfyldte med ligegyldige portrætter og slogans, møde mængder af partimedlemmer, der tror de kan gøre en forskel ved at stå i gaderne og uddele popcorn, balloner og små pjecer med saliggørende budskaber. Og som om alt det ikke er slemt nok, så bliver det nu også tid for politikerne til at skrue endnu højere op for deres desperate forsøg på at behage midtervælgerne, hvilket betyder, at vi igen skal lægge øre til en masse forskruet vrøvl om velfærd, tryghed, miljø og indvandrere.

Men det, som virkelig betyder noget, er at få begrænset den offentlige sektor, få sænket skatterne og lade civilsamfundet vokse sig stærkt. Men det er der ingen, der taler om – ikke engang de konservative.

Det eneste gode, der er at sige om valgkampen er, at den blive kort. Jeg glæder mig til den er overstået - altså lige bortset fra, at politikerne ikke kan finde ud af at fjerne deres tåbelige plakater fra lygtepælene igen.

Hvis politikerne virkelig havde så meget samfundssind, som de selv påstår, så kunne de passende spare på balloner og popcorn og i stedet bruge lidt flere penge på oprydning. Men de tror vel selv, at deres portrætter forskønner bybilledet.

Suk, suk, suk.

Jeg foretrækker frihed

Her til aften, hvor jeg surfede rundt på Liberator, fandt jeg en god artikel. Den er næsten to år gammel og skrevet af Katrin Winkel Holm, dengang da Eva Kjer Hansen var så politisk ukorrekt, at tale om ulighed. Her er et par citater fra artiklen:

At gøre selve uligheden til et problem er at appellere til det laveste menneskelige misundelsesinstinkt.

og videre:

Frihed kan ikke andet end føre til ulighed, for folk er forskellige, ikke lige kloge, ikke lige dygtige. Uligheden er noget, der er. Ligheden er noget, man bliver nødt til at tvinge frem. Vil man have den totale lighed, får man altså den totale ufrihed.

Man skal da være godt dum, hvis man ikke foretrækker frihed.

Artiklen kan findes her: Ulighed: Fogh underkaster sig lighedstyranniet