Amerikanske skoleelever lærer at drive forretning

Elverne har været på en uges lejr, hvor de har lært om at drive forretning. Og som afslutning har de så afprøvet talenterne ved at sælge limonade. Der var to limonadeforretninger, og det var drengene mod pigerne:

En økonomisk Berlinmur

Mennesker fra det tidligere Østtyskland minder i deres adfærd meget om danskerne. Det mener ihverttilfælde en af mine bekendte, som har rejst en del syd for grænsen. Og han er ikke i tvivl. Han kan bedst lide dem fra øst – de er mere ”nede på jorden” ligesom vi. Men jeg undere mig, for hvad er det lige, som betinger forskellen mellem øst- og vesttysk adfærd? Og hvad er det lige i vores baggrund som danskere, hvor vi har mest tilfælles med borgerne fra det tidligere DDR?

Som liberalist er det fristende for mig at tro, at der nok er nogle uheldige paralleller mellem DDR regimet og velfærdsstaten. Nogle fællestræk, som har påvirket østtyskere og danskere i en anderledes retning, end det er sket i Vesttyskland. Men om det nu også er rigtigt, ved jeg ikke.

Men tankevækkende er det, at der i Danmark (for visse borgere) findes en økonomisk ”Berlinmur” rundt om landet. Ejer man aktier, bliver man nemlig ved fraflytning beskattet af dem. Og tankevækkende er det også, at der nu er kræfter, som foreslår, at øge denne "Berlinmur" ved også at beskatte unge nyuddannede, hvis de flytter til bedre himmelstrøg.

Velfærdsstaten viser sit sande ansigt?


www.skat-uret.dk: Flytning til udlandet - udstationering - skat
Leder fra 180 Grader om beskatning af nyuddannede: Skat på udrejse

At være studerende

Næste misforståelse, som skal behandles er denne:

Jamen jeg er studerende og har kun lige til dagen og vejen. Jeg har ikke de store valgmuligheder, så jeg har slet ikke behov for at gøre mig overvejelser om økonomi.

Jeg skal indrømme, at sådan tænkte jeg selv, dengang jeg var ung studerende. Jeg havde lidt indtægter fra erhvervsarbejde og på et tidspunkt fik jeg også SU. Det var ikke de helt store summer og med et kollegieværelse samt div. øvrige fornødenheder, ja så var der ikke meget mere end lige til dagen og vejen. Så hvad skulle jeg med økonomiske overvejelser, tænkte jeg.

Men intet er mere forkert, end at tænke sådan. Selvom der ikke er de stor penge til rådighed, handler det igen om at se på ressourcer. Hvad yder jeg til samfundet, og hvad forventer jeg at få igen? Som studerende bruger man store mængder af ressourcen tid til at sætte sig ind i et fagområde. Studiet er formentlig drevet af interesse, men samtidig er der også en økonomisk synsvinkel, hvor man entne kan enten se studiet som tid forbrugt på en interesse, eller man kan se det som en investering, der skal ruste til et fremtidigt job.

Men uanset synsvinkel, så er det at være studerende et økonomisk valg. Og sålænge man er studerende, er det klart, at man ikke har de store indtægter, for man yder jo heller ikke noget særligt til det omgivende samfund. Tværtimod lever man ofte på nas med skattebetalt undervisning og SU.

Spørgsmålet er, om der er andre måder, at indrette sig på. Er der andre måder, hvorpå interessen kan dyrkes? Er der så andre måder, hvorpå tilsvarende jobmæssige kvalifikationer kan erhverves? – f.eks. i kombination med et almindeligt arbejde. Er svaret nej, kan man så overveje, om man kan spare penge, f.eks. ved at flytte lidt senere hjemmefra, end man egentlig kunne ønske sig. Det lyder måske ikke ideelt, men på den anden side handler økonomi jo om at prioritere. Og det kan man kun ved at overveje forskellige alternativer og deres konsekvenser.

Det er muligt, at man så kommer frem til, at man som almindelig studerende allerede har truffet det rigtige valg. Og det er naturligvis helt ok, men man skal ikke bilde sig selv ind, at man ikke har behov for økonomiske overvejelser. For det at være studerende er et økonomisk valg, som har en voldsom indflydelse her og nu og påvirker også resten af ens liv.