Hvorfor ikke skjule socialismen

Regeringen vil nu lovgive yderligere for at gøre cigaretter mindre tilgængelige. Læs f.eks. her: Cigaretter skal gemmes væk for kunderne

Og til det har jeg følgende kommentar:

Det må være på tide at gøre socialismen mindre tilgængelig. Vi kan begynde med tv op til et folketingsvalg. Pengetrængende danskere skal ikke længere blive fristet af socialisterne i tv, som lover guld og grønne skove. Og når vi nu er igang, så kan vi også fjerne socialisterne fra stemmeseddelen. Det bør være sådan, at hvis man absolut vil stemme socialistisk, så skal man i valglokalet have udleveret en særlig stemmeseddel, som er skjult bag et forhæng, således at almindelige mennesker ikke fristes unødigt. Jeg tror på, at det vil have en effekt, at socialismen ikke længere er synlig i det offentlige rum.

Smuglercigaretter i Tyskland

Det er en gammel sandhed, at når staten bliver for dyr i drift, så finder det frie marked alternative veje. Det sker også i Tyskland, hvor de høje tobaksafgifter betyder, at smuglercigaretter vinder frem, således at de i dag udgør 40% af det tyske cigaretmarked. Smuglervarerne er ikke altid af samme kvalitet som de officielle cigaretter, men det er der tilsyneladende mange, som er parate til at acceptere, for at få deres cigaretter til mere fornuftige priser.

Læs her: Cops losing tobacco smuggling battle (artiklen er fundet via Klaus Kjellerup på Netavisen 180 Grader).

Jeg kan ikke forarges over, at det sker, men trist er det da. For dels er de, som klarer sig bedst på det sorte marked, ikke de dygtigste forretningsfolk, som kan levere et godt produkt og begrænse omkostningerne, men derimod de, som er villige til "lidt af hvert". Og forbrugeren står uden nogen mulighed for retsbeskyttelse, hvis der viser sig at være alvorlige problemer med produkterne.

Så på den måde bliver staten sin egen værste fjende. For i sin iver efter at skabe ordnede forhold ved at styre og regulere alt, ender den til sidst med at skabe helt lovløse tilstande. Eneste løsning er naturligvis, at staten sætter sine afgifter ned til et mere behersket niveau. Men det kræver så, at velfærdsstaten (ja, Tyskland har også en velfærdsstat) får sine enorme udgifter under kontrol. Men hvor er det så lige, man finder den politiker, som tør at gå foran?