Kan du undvære en skattelettelse?

Nu er valgkampen heldigvis snart forbi. Og derfor har jeg et fromt håb om, at mængden af politisk ævl og bævl i det offentlige rum snart vil aftage. Det er umuligt at kommentere alle tåbelighederne, men så er der alligevel én kampagne, der på særlig måde har gjort indtryk på mig, og som jeg derfor gerne vil knytte et par ord til. Socialdemokraterne siger nemlig, at:

Hvis du kan undvære en skattelettelse på 20 kr. om måneden, kan vi sikre alle ret til omgående behandling af livstruende sygdomme.

Lyder det ikke både godt og billigt? Tænk engang, 20 kr. pr. måned og vupti, så har Danmark igen et fungerende sundhedsvæsen i verdensklasse. Eller hvad med den her:

Hvis du kan undvære en skattelettelse på 15 kr. om måneden kan vi sikre, at alle børn i daginstitutionerne får gratis mad.

Hvad er 15 kr.? I et supermarked kan man dårligt nok få en pakke rugbrød for det beløb, i hverttilfælde ikke hvis det skal være skiveskåret. Så derfor er det en klar overraskelse for mig, at 15 kr. nu er nok til et helt færdiglavet sundt måltid mad i en hel måned. Det er simpelthen fantastisk så langt pengene rækker, når det offentlige er involveret. Men det slutter ikke med det. Prøv også lige at høre her:

Hvis du kan undvære en skattelettelse på blot 9 kr. om måneden, kan vi sikre en folkeskole med højst 24 elever i hver klasse.

Er det ikke bare fantastisk? Hvem vil dog være så egoistisk og ondsindet at foretrække sølle 9 kr. i skattelettelse, når nu pengene kan gøre så meget mere gavn i folkeskolen?

Svaret på det sidste spørgsmål er, at det vil jeg. Jeg vil hellere have skattelettelser.

Ligesom de fleste andre arbejdende danskere, betaler jeg hver måned adskillige tusinde kroner i skat. Og dertil kommer moms og andre afgifter. Det meste af året går frugten af mit arbejde til statskassen, uden at der kommer særlig god offentlig service ud af det. Tager vi eksempelvis folkeskolen, så koster den årligt et femcifret beløb pr. elev. Så jeg har utrolig svært ved at forestille mig, at 9 kr. ekstra pr. skatteyder skulle gøre nogen synderlig forskel. Mon ikke det er lidt for naivt at tro, at der bare skal nogle få ekstra kroner til, for at alt kan blive godt.

Men socialdemokreaterne gør jo heller ikke noget for at forklare forudsætningerne for deres regnestykke. Er beløbene pr. skatteyder, pr. husstand, eller noget helt trejde? Og ved hvilke skattesatser er beregningen udført? Og hvormange skattebetalere går der på en modtager? Er det f.eks. 10 skatteydere á kr. 15,- der går på et institutionsbarn, så er det altså kr. 150,- pr. barn pr. måned for mad. Eller? Der er ihverttilfælde meget, som står hen i det uvisse.

Men formålet med den socialdemokratiske kampagne er vel heller ikke, at oplyse om faktuelle økonomiske sammenhænge, men at skabe en følelse. En følelse af hvor godt det er, når vi alle står sammen, hvor let det er at hjælpe hinanden, når bare staten er vores allesammens mellemmand.

Men jeg tror ikke på dem. De sidste 40 år med velfærdsstaten taler sig eget tydelige sprog. Jeg vil hellere have min frihed til at disponere over eget liv og egne penge. Jo mere privat initiativ, jo bedre fungerer samfundet. Og så har det fri initiativ også en ekstra lille sidegevinst. For jo mere, der foregår i privat regi, jo mindre har poltikerne at ævle om, når der er valgkamp.

Dum – Dummere – DR

Det er efterhånden sjældent, at jeg ser noget på DR. Men her i løbet af ugen var jeg sammen med nogle, der sad og så det, så derfor satte jeg mig også, og så med.

Det var vistnok programmet Pengemagsinet, som denne gang omhandlede partistøtte. Man gennemgik lidt om, hvor de forskellige partier fik deres penge fra, og fordi A.P. Møller - Mærsk støttede de borgerlige partier, stillede DR sig op udenfor nogle af Dansk Supermarkeds butikker. Som bekendt er A.P. Møller – Mærsk aktionær i Dansk Supermarked, så derfor interviewede DR kunderne om, hvorvidt de var klar over, at de ved at handle i den pågældende butik var med til at støtte de borgerlige partier. Og det var kunderne selvfølgelig ikke klar over, men flere udtrykte deres forundring og mente, at hvis de havde vidst det, så ville de nok have handlet et andet sted.

Men nu er det jo bare sådan, at en butik ikke udregner sine priser ved at lægge alle omkostninger sammen. Priserne sættes ud fra en vurdering af, hvad kunderne er villige til at give. Og det indbefatter bla., at man holder særdeles godt øje med konkurrenterne. En beslutning om partistøtte har ingen som helst indflydelse på varernes pris. Så det er noget sludder, at kunden støtter dette og hint ved at handle i den pågældende butik. Det eneste sted i butikken partistøtten slår igennem er på ejernes overskud, som bliver mindre end ellers. Så ud fra en sådan basal økonomisk sammenhæng er det noget sludder at fortælle kunderne, at de gennem deres indkøb støtter dette og hint.

Men derudover er det vel også problematisk, hvis køber skal interessere sig for, hvorledes sælger burger sit overskud. Tillad mig at illustrere med et lille tankeeksperiment. Tænk sig, hvis programmet havde handlet om individuelle lønmodtageres bidrag til politiske partier, og at DR havde spurgt kunderne om følgende:

Person X, som er ansat i denne butik, er medlem af parti Y. Så når du handler her, er du med til at betale løn til X, og derved er du med til at støtte parti Y. Hvordan har du det med det?

Men mon ikke, at de fleste kunder blot ville svare, at det ikke kunne have nogen indflydelse på butikkens priser, og at det vel i øvrigt måtte være er op til X selv at bestemme, hvad han ville med sine egne penge. Men nu var anledningen som nævnt støtte fra en erhvervsvirksomhed, og DR syntes åbenbart ikke, at det udelukkende måtte være op til den pågældende virksomhed at træffe egne dispositioner.

Derudover havde programmet efter min opfattelse en hældning i retning af, at de borgerlige partier var velbeslåede, mededens det var synd for socialisterne, nu når de ikke længere havde solide bidrag fra fagbevægelsen. Og tager jeg ikke helt fejl antydede programnmet, at det mest retfærdige nok ville være, hvis partierne blot havde statsstøtten. Det var i hverttilfælde sådan, at jeg opfattede det.

Men jeg håber sandelig, at jeg gøre DR uret. Jeg håber, at de ikke er så slemme og dumme, som jeg tror. Men det tror jeg desværre ikke.

DR’s hjemmeside om samme emne: Partistøtten lever i bedste velgående

Er der demokrati i Danmark?

Det repræsentative demokrati kan ikke bestå, såfremt en stor andel af vælgerne er på regeringens lønningsliste. Hvis parlamentsmedlemmerne ikke længere ser sig som skattebetalernes mandater men som repræsentanter for de, der får deres lønninger, honorarer, subsidier, bistand og andre ydelser fra finansministeriet, så er demokratiet ophørt. (Ludwig von Mises, The Quotable Mises [min oversættelse])

Lægges ovennævnte citat til grund, så er der ingen tvivl. En meget stor del af den danske befolkning har i et eller andet omfang deres udkomme af det offentlige, og derfor er demokratiet for længst afskaffet. Og det stemmer også fint med virkeligheden, hvor valgkampene (og hele det politiske spil) er blevet et kapløb om at kapre så meget som muligt af skatteydernes penge til fordel for det vælgersegment, man repræsenterer. Nettoskatteyderne synspunkter er der næsten slet ikke plads til. De skal bare holde deres kæft og betale.

Alligevel vil jeg afgive min stemme her til valget, og den tilfalder de konservative. Godt nok kan meget dårligt siges om dem, og med rette. Men de repræsenterer trods alt stadig det mindste onde i det politiske galehus. Og ind imellem kan man ligefrem finde konservative kandidater, der næsten er helt hæderlige mennekser. Og det er trods alt langt mere, end de andre opstillingsberettigede partier kan præstere.

Opfordring til Bendt Bendtsen

Det er utrolig trist at se, hvorledes de konservative desperat forsøger at gøre sig bemærket i valgkampen. Først med et tåbeligt forslag om ekstra skattefradrag til visse børnefamilier, og nu med uddeling af gratis kondomer. På kondomerne står trykt den sædvanlige konservative påstand om, at de (altså de konservative) holder Danmark på sporet.

Men hvordan vil de konservative have, at jeg skal tro på det? Når de hverken kan holde egen politik eller egen valgkamp på sporet, hvordan kan de så holde et helt land på sporet?

Jeg ved godt, at der stadig findes gode liberale kræfter hos de konservative. Men med den linie, partiledelsen lægger, så er de gode kræfter vist ikke så lette at få øje på.

Og hvad skal jeg stemme til det forestående valg? Er det godt nok, at der i partiet her og der er enkelte gode kræfter? Er det nok til at give partiet min stemme? Og hvad nu, når mine børn spørger, hvad jeg har stemt? Så nytter det vist ikke, at jeg skal ligne en stor undskyldning for mig selv, medens jeg forklarer, hvorfor jeg valgte det parti, der hele vejen igennem lignede valgkampens største joke.

Her til aften surfede jeg lidt på www.liberator.dk og fandt denne opfordring til Bendt Bendtsen:

Vis nu lidt mod og vær lidt borgerlig. Vi har brug for borgerlige politikere til at beskytte os, så vi ikke alle sammen skal bruge vores liv på politik for at bevare friheden.

Opfordring er fra januart 2005, altså næsten 3 år gammel, men desværre er den stadig lige aktuel. Opfordringen er en del af denne artikel: Bange Bendt.

Den konservative kondomkampagne er omtalt i Nyhedsavisen her: K: Længere samlejer til danskerne. Og det med ekstra skattefradrag er bla. omtalt på Skattetryk: Mere konservativ idioti.

Så sker det igen

Nu kommer tiden, hvor man ikke kan gå en tur i byen uden at blive forstyrret af tåbelige politiske budskaber. Det er nu igen tid til at se på tusindvis af lygtepæle overfyldte med ligegyldige portrætter og slogans, møde mængder af partimedlemmer, der tror de kan gøre en forskel ved at stå i gaderne og uddele popcorn, balloner og små pjecer med saliggørende budskaber. Og som om alt det ikke er slemt nok, så bliver det nu også tid for politikerne til at skrue endnu højere op for deres desperate forsøg på at behage midtervælgerne, hvilket betyder, at vi igen skal lægge øre til en masse forskruet vrøvl om velfærd, tryghed, miljø og indvandrere.

Men det, som virkelig betyder noget, er at få begrænset den offentlige sektor, få sænket skatterne og lade civilsamfundet vokse sig stærkt. Men det er der ingen, der taler om – ikke engang de konservative.

Det eneste gode, der er at sige om valgkampen er, at den blive kort. Jeg glæder mig til den er overstået - altså lige bortset fra, at politikerne ikke kan finde ud af at fjerne deres tåbelige plakater fra lygtepælene igen.

Hvis politikerne virkelig havde så meget samfundssind, som de selv påstår, så kunne de passende spare på balloner og popcorn og i stedet bruge lidt flere penge på oprydning. Men de tror vel selv, at deres portrætter forskønner bybilledet.

Suk, suk, suk.

Interessant politikertest

På sin hjemmeside har Lars Kolind en interessant test.

Med udgangspunkt i en politiker, man overvejer at stemme på, skal man forholde sig til 10 spørgsmål om denne. For hvert spørgsmål kan politikeren maksimalt score 1 point, således at der samlet tildeles op til 10 point.

Spørgsmålende handler om tillid til politikerne, og iflg. Kolind er det godt, hvis ens foretrukne politiker opnår 8 eller flere point. I modsat fald bør man overveje at finde en anden.

Jeg synes, at testen er tankevækkende. Ser jeg på de mest fremtrædende og markante politikere i folketinget, er der ikke så meget som én eneste, der i min verden kan snige sig op i nærheden af de 8 point. Men kigger jeg lidt videre, så er der nok en enkelt eller måske to hos de konservative, som jeg iflg. Kolind har tilstrækkelig tillid til, at jeg kan overveje at stemme på dem. Gad vide om nogen af dem, stilller op i min valgkreds.

Kolinds politikertest kan findes her: KolindKurens politikertest

Folketingsvalg

Som den politiske situation ser ud nu, må det vel forventes, at folketingsvalget kommer til foråret. Nu skal den nye skatteaftale lige gennemføres, og vælgerne skal vel også lige nå at mærke lettelserne i praksis.

Men hvad skal jeg stemme, når valget kommer? Venstre er ikke længere noget liberalt parti, dem har jeg fuldstændig afskrevet. Til gengæld står de Konservative fortsat for en liberal økonomisk politik, men har bare mere end svært ved at få sat reelle politiske fingeraftryk. Og så er der også lige det, at en stemme på de Konservative ikke alene er en stemme på lavere skat, men også en stemme på Gud, Konge og Terrorsikring.

Så er der selvfølgelig også Liberalisterne. Deres program er det, som tiltaler mig mest, men er de et seriøst parti? Og kan de overhovedet nå at stille op til næste valg? Jeg har naturligvis underskrevet og sendt en vælgererklæring, og derefter har jeg så ikke hørt noget.

Jeg intersserer mig naturligvis for hvorledes det går med underskriftsindsamlingen, og jeg har såmænd også overvejet at hjælpe til med den. Men jeg vil jo gerne have noget info. Derfor er det ikke befordrende i liberalisternes debatforum at læse, at antallet af indsamlede underskrifter pt. er en taktisk hemmelighed.

Skal jeg tro andres omtale af partiet, har de ikke mange chancer. Med Poul Højlunds ord er der intet som tyder på, ”at de magter at rykke fra studerekammeret og ud i den politiske virkelighed”. (Se 1. kommentar til artiklen Borgerlig sammenbrud). Har Poul Højlund ret, er det trist.

Så hvad med den kommende valg? Selvom jeg er frustreret over den Konservative indsats, så er jeg alligevel nået den konklusion, at de får min stemme. Jeg stemmer på dem, fordi de som de eneste konsekvent holder fast i, at skatten skal ned, og så må jeg se om jeg kan leve med, at jeg med i købet også får en masse Gud, Konge og Terrorsikring.