”Velfærdsstaten” er skabt af mennesker, der ikke har virkelige helte; og som derfor har skabt et system, der har til formål at gøre verden årsagsløs, sådan at man (tror man) slipper for at forholde sig til alle de udfordringer, virkeligheden konfronterer en med. (Simon Espersen, Et samfund uden forbilleder)

Viser opslag med etiketten USA. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten USA. Vis alle opslag

lørdag den 31. marts 2012

Når staten bliver en fjende

Problemet med en alt for omfattende statsmagt er klart udtryk af den amerikanske præsidnet Gerald Ford. I en tale til kongressen d. 12. august 1974 sagde han:
Whether we like it or not, the American wage earner and the American housewife are a lot better economists than most economists care to admit. They know that a government big enough to give you everything you want is a government big enough to take from you everything you have.
Gid den almindelige dansker var lige så fornuftig.

fredag den 19. august 2011

Hvorfor moderne demokrati er for idioter

Med udgangspunkt i den seneste afstemning (straw poll) i Iowa, USA, forklarer Simon Black, hvorfor moderne demokrati er for idioter.

Afstemningen er led i en lang proces med at udvælge kandidater til det næste præsidentvalg, og resultatet er derfor kun vejledende. Der er kun tale om den første blandt mange flere afstemninger, som er på vej, og der er kun tale om et lille lokalområde med 17.000 vælgere. Og så alligevel lægger medierne alt for meget i resultatet. Vinderen (Michelle Bachmann) og nummer to (Ron Paul) er blot 152 stemmer fra hinanden, men medierne har allerede udpeget Bachmann som den store vinder, undladt at nævne Ron Paul, og den tredje kandidat (Tim Pawlenty med 13,7%) har selv trukket sig i vanære.

Hvor overfladisk kan demokratiet blive? Læs her: WHY MODERN DEMOCRACY IS FOR IDIOTS.

onsdag den 10. august 2011

Michael Moore så utilfreds, at han vil have lederen af S&P anholdt

Hvad er det lige, der sker her? Michael Moore er så utilfreds med nedgraderingen af USA's kreditværdighed, at han vil have lederen af S&P anholdt. Læs her: Michael Moore to Obama: ‘Show some guts,’ arrest S&P head.

Normalt indbefatter målestokken for god adfærd ellers, at man spiller med åbne kort og er til at stole på. Og for et kreditvurderingsfirma vil det betyde, at man fremlægger så saglige og så upartiske vurderinger, som muligt. Kommer det frem, at man bevidst har fortiet relevante forhold pga. en eller anden egeninteresse i sagen, vil det være dybt kritisabelt, og måske vil det endda være en sag for politiet.

Men her lægger Michael Moore op til, at vurderingsfirmaerne bevidst skal snyde med oplysningerne i en "god" sags tjeneste. Og udover at en sådan adfærd vil være forkert, spekulerer jeg på, om Michael Moore mon på forhånd kan definere, hvad det er for en type sager, hvor private aktører (i dette tilfælde forskellige former for investorer) godt må føres bag lyset

Det tror jeg ikke, at han kan, men jeg tænker, at der nok alligevel er en eller anden socialistisk indforståethed, som gør, at sagen virker indlysende for ham, når den først opstår. Eller sagt på en anden måde, når spørgsmålet først bliver stillet, føler socialisten, at han da hele tiden har kendt svaret.

Og så er det bare ærgerligt for den, som ikke er med i den indforståethed, eller som blot foretrækker at leve efter almindelige normer for anstændig opførsel.

torsdag den 4. august 2011

Det fattige USA

Her er et amerikansk indslag om fattiges levestandard. Og det generelle mønster synes i flg. indslaget at være, at de fattige såmænd er ret så velstillede. For de har samme levestandard - målt på forbrugegoder - som gennemsnitsamerikaneren havde 10-15 år tidligere.
Så hvis de fattige så at sige kun er 10-15 år bagefter gennemsnitsamerikaneren, hvad er så det store problem? Og hvorfor vedbliver venstreorienterede (liberals) med at gøre fattigdom til et politisk spørgsmål? Se med her: RICH MAN, POOR MAN.

lørdag den 23. juli 2011

Frihed, familien og markedet

Nedenfor er et foredrag om socialismens angreb på familien. Foredraget er holdt på Acton Institute, og foredragsholderen er Jennifer Roback Morse, der er katolik og har en Ph.D. i økonomi.

Jennifer har beskæftiget sig indgående med emnerne ægteskab, seksualitet og familie, og hun har bl.a. skrevet om de forandringer, som sker i det amerikanske samfund, og de økonomiske konsekvenser heraf. I dette foredrag taler hun om socialismens angreb på familien som institution og i særdeleshed på ægteskabet. Foredraget har tre centrale punkter:

1.
At socialismen er ligeså opsat på at afskaffe ægteskabet, som den har været på at afskaffe den private ejendomsret.
2.
At agendaen med at eliminere kønsforskelle og angribe ægteskabet har alvorlige konsekvenser for den personlige og den økonomiske frihed.
3.
At kristendommen har bedre svar på de problemer, som socialismen hævder at ville løse.

Foredraget er her: Freedom, the Family and the Market.

Amerikanske skoleelever lærer at drive forretning

Elverne har været på en uges lejr, hvor de har lært om at drive forretning. Og som afslutning har de så afprøvet talenterne ved at sælge limonade. Der var to limonadeforretninger, og det var drengene mod pigerne:

torsdag den 21. juli 2011

Det røde hykleri

Alle vegne er det røde hykleri det samme. Tag nu eksempelvis det amerikanske kongresmedlem Charles Rangel. Han har ansvaret for den amerikanske skattelovgivning, og for nyligt brugte han bibelhistorien om den barmhjertige samaritaner til at argumentere for, at de rigeste må betale mere i skat. Se f.eks. her: Rangel: Where Are The Good Samaritans?

Problemet er naturligvis, at historien om den barmhjertige samaritaner ikke er et argument for en velfærdstat med massiv skatteopkrævning og økonomisk omfordeling, men at historien derimod handler om det personlige ansvar og omtanke for andre mennesker i hverdagen. Og det er i øvrigt noget, som amerikanere generelt er ret gode til.

Og endnu mere absurd bliver det hele så, hvis man husker, at der også er en sag om, at Charles Rangel selv har ”glemt” at opgive intægter for $ 75.000,- fra sin caribiske villa. Se billeder af villaen her: NEW YORK POST.

Sagen diskuteres bl.a. på PJTV: WTWJP: What Taxes Would Jesus Pay? og på Fox News: