Det konservative lederskift - ændrer det egentlig noget som helst?

Som borgerlig kan jeg naturligvis kun glæde mig over, at Bendt Bendtsen er gået. Men spørgsmålet er, om Lene Espersen overhovedet er spor bedre.

Hendes præstation med politireformen er ikke just noget, der indgyder respekt. Og derudover husker jeg kun hendes justitsministertid som en lang ukritisk plæderen for, at politiet skal have flere beføjelser. Jeg mindes ikke, at hun på noget tidspunkt seriøst er gået ind i en principiel diskussion om afvejning af politiets behov overfor god gammeldags borgerlig retssikkerhed.

Så i mine øjne er hendes cv ikke særligt imponerende. Læs i øvrigt også Niels Krause-Kjærs udmærkede indlæg: Danmarks Sarah Palin.

Jeg er bare så begejstret for kulturministeren

Kulturministeren er inde på noget helt rigtigt. Faktisk er det en så god nyhed, at jeg har svært ved at få armene ned igen. Det er bare helt fantastisk.

Tænk engang at kulturministeren har indset, at det vil være umoralsk at kræve skat af de danske OL-vinderes præmier. Og han siger det endda helt åbent uden slinger i valsen. Det er da fantastisk, og du kan læse den gode nyhed her: Kulturminister lover skattefrie OL-præmier.

Der er kun én ting, som jeg ikke forstår. Hvorfor er det kun idrætsfolk og kunstnere, der har krav på moralsk anstændig behandling? Hvorfor ikke udbrede kulturministerens gode og sunde tankegang til alle borgere i det danske samfund?

Intentionen er god nok

men duer de til andet end at køre ministerbil? Jeg håber det: Konservative vil hellere holde igen på offentligt forbrug end tvinge danskerne til opsparing.

Er der demokrati i Danmark?

Det repræsentative demokrati kan ikke bestå, såfremt en stor andel af vælgerne er på regeringens lønningsliste. Hvis parlamentsmedlemmerne ikke længere ser sig som skattebetalernes mandater men som repræsentanter for de, der får deres lønninger, honorarer, subsidier, bistand og andre ydelser fra finansministeriet, så er demokratiet ophørt. (Ludwig von Mises, The Quotable Mises [min oversættelse])

Lægges ovennævnte citat til grund, så er der ingen tvivl. En meget stor del af den danske befolkning har i et eller andet omfang deres udkomme af det offentlige, og derfor er demokratiet for længst afskaffet. Og det stemmer også fint med virkeligheden, hvor valgkampene (og hele det politiske spil) er blevet et kapløb om at kapre så meget som muligt af skatteydernes penge til fordel for det vælgersegment, man repræsenterer. Nettoskatteyderne synspunkter er der næsten slet ikke plads til. De skal bare holde deres kæft og betale.

Alligevel vil jeg afgive min stemme her til valget, og den tilfalder de konservative. Godt nok kan meget dårligt siges om dem, og med rette. Men de repræsenterer trods alt stadig det mindste onde i det politiske galehus. Og ind imellem kan man ligefrem finde konservative kandidater, der næsten er helt hæderlige mennekser. Og det er trods alt langt mere, end de andre opstillingsberettigede partier kan præstere.

Opfordring til Bendt Bendtsen

Det er utrolig trist at se, hvorledes de konservative desperat forsøger at gøre sig bemærket i valgkampen. Først med et tåbeligt forslag om ekstra skattefradrag til visse børnefamilier, og nu med uddeling af gratis kondomer. På kondomerne står trykt den sædvanlige konservative påstand om, at de (altså de konservative) holder Danmark på sporet.

Men hvordan vil de konservative have, at jeg skal tro på det? Når de hverken kan holde egen politik eller egen valgkamp på sporet, hvordan kan de så holde et helt land på sporet?

Jeg ved godt, at der stadig findes gode liberale kræfter hos de konservative. Men med den linie, partiledelsen lægger, så er de gode kræfter vist ikke så lette at få øje på.

Og hvad skal jeg stemme til det forestående valg? Er det godt nok, at der i partiet her og der er enkelte gode kræfter? Er det nok til at give partiet min stemme? Og hvad nu, når mine børn spørger, hvad jeg har stemt? Så nytter det vist ikke, at jeg skal ligne en stor undskyldning for mig selv, medens jeg forklarer, hvorfor jeg valgte det parti, der hele vejen igennem lignede valgkampens største joke.

Her til aften surfede jeg lidt på www.liberator.dk og fandt denne opfordring til Bendt Bendtsen:

Vis nu lidt mod og vær lidt borgerlig. Vi har brug for borgerlige politikere til at beskytte os, så vi ikke alle sammen skal bruge vores liv på politik for at bevare friheden.

Opfordring er fra januart 2005, altså næsten 3 år gammel, men desværre er den stadig lige aktuel. Opfordringen er en del af denne artikel: Bange Bendt.

Den konservative kondomkampagne er omtalt i Nyhedsavisen her: K: Længere samlejer til danskerne. Og det med ekstra skattefradrag er bla. omtalt på Skattetryk: Mere konservativ idioti.

Så sker det igen

Nu kommer tiden, hvor man ikke kan gå en tur i byen uden at blive forstyrret af tåbelige politiske budskaber. Det er nu igen tid til at se på tusindvis af lygtepæle overfyldte med ligegyldige portrætter og slogans, møde mængder af partimedlemmer, der tror de kan gøre en forskel ved at stå i gaderne og uddele popcorn, balloner og små pjecer med saliggørende budskaber. Og som om alt det ikke er slemt nok, så bliver det nu også tid for politikerne til at skrue endnu højere op for deres desperate forsøg på at behage midtervælgerne, hvilket betyder, at vi igen skal lægge øre til en masse forskruet vrøvl om velfærd, tryghed, miljø og indvandrere.

Men det, som virkelig betyder noget, er at få begrænset den offentlige sektor, få sænket skatterne og lade civilsamfundet vokse sig stærkt. Men det er der ingen, der taler om – ikke engang de konservative.

Det eneste gode, der er at sige om valgkampen er, at den blive kort. Jeg glæder mig til den er overstået - altså lige bortset fra, at politikerne ikke kan finde ud af at fjerne deres tåbelige plakater fra lygtepælene igen.

Hvis politikerne virkelig havde så meget samfundssind, som de selv påstår, så kunne de passende spare på balloner og popcorn og i stedet bruge lidt flere penge på oprydning. Men de tror vel selv, at deres portrætter forskønner bybilledet.

Suk, suk, suk.

Interessant politikertest

På sin hjemmeside har Lars Kolind en interessant test.

Med udgangspunkt i en politiker, man overvejer at stemme på, skal man forholde sig til 10 spørgsmål om denne. For hvert spørgsmål kan politikeren maksimalt score 1 point, således at der samlet tildeles op til 10 point.

Spørgsmålende handler om tillid til politikerne, og iflg. Kolind er det godt, hvis ens foretrukne politiker opnår 8 eller flere point. I modsat fald bør man overveje at finde en anden.

Jeg synes, at testen er tankevækkende. Ser jeg på de mest fremtrædende og markante politikere i folketinget, er der ikke så meget som én eneste, der i min verden kan snige sig op i nærheden af de 8 point. Men kigger jeg lidt videre, så er der nok en enkelt eller måske to hos de konservative, som jeg iflg. Kolind har tilstrækkelig tillid til, at jeg kan overveje at stemme på dem. Gad vide om nogen af dem, stilller op i min valgkreds.

Kolinds politikertest kan findes her: KolindKurens politikertest

Konservativ planøkonomi

Netavisen 180 Grader rapporterer fra det konservative landsråd. Her fremgår det bla., at Bendt Bendtsen hellere vil tale om kræftbehandling end om skattelettelser. Men nu er det ikke ligefrem min opfattelse, at den ringe tilstand i det danske sundhedsvæsen skyldes mangel på politisk indblanding, formentlig tværtimod.

Hvilke kompetencer har en politiker som Bendt Bendtsen, der skulle sætte ham i stand til at komme med relevante input til sundhedssektoren. Hvilken sundhedsfaglig, økonomisk eller generel samfundsmæssig forståelse har han, som gør, at det netop er hans idéer, der er brug for. Jeg kan i hverttilælde ikke rigtig på øje på nogen.

Nej, lad fagfolk, økonomer og forretningsfolk drive hospitalerne og lad de folkevalgte blande sig udenom.

Hvis Bendt Bedtsen vil gøre sig håb om at være til gavn for det danske samfund, så kan han passende støtte op om kravet om flere skattelettelser. Så vil vi som borgere selv kunne købe/forsikre os til den kræftbehandling, som virker.

Artikel fra 180 Grader: Kræftbehandling i centrum på landsråd

Idiotisk totalitarisme

Det er stærkt bekymrende at se, hvorledes den konservative justitsminister Lene Espersen konsekvent er eksponet for øget overvågning. Det er bekymrende at høre, hvorledes hun ofte taler om sikkerhed, men sjældent taler om retssikkerhed.

At hun senest med initiativet om logning af datakommunikation har stået i spidsen for noget, der ikke virker efter hensigten, bliver sagen ikke meget bedre af. Der er tale om et indgreb, som er uklart, rammer de forkerte mennesker og spilder en masse ressourcer, hvorved vi alle bliver fattigere.

I dag fandt jeg dette blogindlæg, hvor en specialist i IT-sikkerhed giver sin personlige vurdering af lovgivningen og af Lene Espersen. Jeg kan kun anbefalde indlægget, som kan læses her: Kramses blog: Lene Espersen naiv, inkompetent og farlig

Folketingsvalg

Som den politiske situation ser ud nu, må det vel forventes, at folketingsvalget kommer til foråret. Nu skal den nye skatteaftale lige gennemføres, og vælgerne skal vel også lige nå at mærke lettelserne i praksis.

Men hvad skal jeg stemme, når valget kommer? Venstre er ikke længere noget liberalt parti, dem har jeg fuldstændig afskrevet. Til gengæld står de Konservative fortsat for en liberal økonomisk politik, men har bare mere end svært ved at få sat reelle politiske fingeraftryk. Og så er der også lige det, at en stemme på de Konservative ikke alene er en stemme på lavere skat, men også en stemme på Gud, Konge og Terrorsikring.

Så er der selvfølgelig også Liberalisterne. Deres program er det, som tiltaler mig mest, men er de et seriøst parti? Og kan de overhovedet nå at stille op til næste valg? Jeg har naturligvis underskrevet og sendt en vælgererklæring, og derefter har jeg så ikke hørt noget.

Jeg intersserer mig naturligvis for hvorledes det går med underskriftsindsamlingen, og jeg har såmænd også overvejet at hjælpe til med den. Men jeg vil jo gerne have noget info. Derfor er det ikke befordrende i liberalisternes debatforum at læse, at antallet af indsamlede underskrifter pt. er en taktisk hemmelighed.

Skal jeg tro andres omtale af partiet, har de ikke mange chancer. Med Poul Højlunds ord er der intet som tyder på, ”at de magter at rykke fra studerekammeret og ud i den politiske virkelighed”. (Se 1. kommentar til artiklen Borgerlig sammenbrud). Har Poul Højlund ret, er det trist.

Så hvad med den kommende valg? Selvom jeg er frustreret over den Konservative indsats, så er jeg alligevel nået den konklusion, at de får min stemme. Jeg stemmer på dem, fordi de som de eneste konsekvent holder fast i, at skatten skal ned, og så må jeg se om jeg kan leve med, at jeg med i købet også får en masse Gud, Konge og Terrorsikring.