Hvem vil være dansker?

I disse dage er jeg rigtig glad for EF domstolen. Jeg er glad for udsigten til, at EU borgernes fri bevægelighed overtrumfer den nationalsocialdemokratiske tankegang, som ellers præger den danske udlændingepolitik og -administration.

Jeg forstår ikke alle de borgerlige danskere, som i denne sag bakker op om regeringen og Dansk Folkeparti. Det eneste jeg er enig i er, at Danmark naturligvis ikke skal være hele verdens socialkontor. Men det løses ikke ved at lukke grænserne med ved at begrænse adgangen til skattefinancierede sociale ydelser.

For ligesom i den amerikanske uafhængighedserklæring, så har ethvert menneske ret til at søge lykken. Og hvis nogen mener, at det bedst foregår i Danmark, hvorfor så ikke det? Jeg kan ikke se, at indfødte danskere skulle have nogen fortrinsret til at opholde sig her frem for nytilkomne.

Læs her hvordan de stukne grise hyler:
Rønn vil stække EF-Domstolen

Jeg skammer mig over at være dansker. Gad vide om jeg kan bytte mit statsborgerskab? Er der nogen som gerne vil være dansker? - så kunne jeg da f.eks. godt overveje at blive tysker.

Idiotisk totalitarisme

Det er stærkt bekymrende at se, hvorledes den konservative justitsminister Lene Espersen konsekvent er eksponet for øget overvågning. Det er bekymrende at høre, hvorledes hun ofte taler om sikkerhed, men sjældent taler om retssikkerhed.

At hun senest med initiativet om logning af datakommunikation har stået i spidsen for noget, der ikke virker efter hensigten, bliver sagen ikke meget bedre af. Der er tale om et indgreb, som er uklart, rammer de forkerte mennesker og spilder en masse ressourcer, hvorved vi alle bliver fattigere.

I dag fandt jeg dette blogindlæg, hvor en specialist i IT-sikkerhed giver sin personlige vurdering af lovgivningen og af Lene Espersen. Jeg kan kun anbefalde indlægget, som kan læses her: Kramses blog: Lene Espersen naiv, inkompetent og farlig

Sådan får du en rygepolitik

Pga. den nye rygelov skal alle arbejdsgivere udforme en rygepolitik. Et særligt krav, udover at den skal være skriftlig er, at rygepolitikken skal indeholde en beskrivelse af konsekvenserne for den medarbejder, der måtte forbryde sig.

Nu er det sjældent god virksomhedsledelse på forhånd at låse sig alt for fast på konsekvenserne ved afvigende adfærd. Det vil man ihverttilfælde hurtigt kunne fortryde den dag, det viser sig, at en ellers højt skattet medarbejder ind imellem foretager små overtrædelser. Så derfor glæder det mig da også, at det efter loven trods alt er accepteret blot at angive en blød formulering om, at overtrædelse vil indgå i en samlet vurdering af medarbejderen.

I store virksomheder er man vant til at tænke administrativt, og man har i forvejen en masse politikker. En rygepolitik bliver bare en enkelt politik mere til samlingen. Små virksomheder er til gengæld ofte helt modsatte. Tit har de så travlt med at løse de mest presserende opgaver, at der sjældent bliver tid til at sætte sig ned for at lave skriftlige retningslinier. Og tit er det heller ikke nødvendigt med sådanne ting på skrift, da virksomheden netop er lille.

Men rygepolitikken skal være skriftlig, det har dem inde på Borgen ment, var det bedste. Men noget tyder på, at Arbejdstilsynet godt ved, at de mange små virksomheder her i landet ikke altid er gearet til bureaukrati. I hverttilfælde uddeler de ved kontrolbesøg en A5-side som ovenstående, hvor man hurtigt lige kan krydse af og sætte sin underskrift. Og vupti, så har man den lovbefalede rygepolitik.

Så må man jo bare håbe, at arbejdgiveren sætter nogle fornuftige krydser og heller ikke kommer til at nedfælde konsekvenser, som han senere vil fortryde. Og dog - ved nærmere eftertanke er det jo nok temmelig ligegyldigt, hvad arbejdsgiveren skriver. For når Arbejdstilsynet er gået, bliver det nok hurtigt glemt. I den lille virksomhed har det skrevne ord jo sjældent nogen stor betydning.

Del og hersk

I flg. netavisen 180 Grader er værtshusejere begyndt at melde hinanden til arbejdstilsynet. Og på sin vis er det naturligt nok, for i den frie konkurrence må man jo benytte alle lovlige midler for at vinde kunder. Det er jo hele idéen med fri konkurrence, at alle tvinges til at tænke kreativt og yde det bedste.

Og så alligevel synes jeg, at det er trist. Tænk at det skal lykkes politikerne (tilsigtet eller utilsigtet?) at føre en sådan "del og hersk" politik. I den aktuelle situation er der ikke brug for konflikt mellem kollegaer i værtshusbranchen men derimod en samlet front mod den stærkt krænkende antirygelov.

Artikel fra 180 Grader:
Antirygelov skaber stikkertilstande i værtshusbranchen

Om antirygning og fascisme

For et par dage siden, fandt jeg en ny blog på nettet. Jeg kender ikke personerne bag, men foreløbig er der én artikel på bloggen, og den synes jeg er værd at læse. Den handler om politikerne og deres evne til at opfinde ofre - f.eks. de stakkels "ikke rygere", som nu ved politikerne mellemkomst skal beskyttes mod de væmmelige rygere. Artiklen kommer her: En sort dag i en mørk tid, del 1