Hvorfor ikke skjule socialismen

Regeringen vil nu lovgive yderligere for at gøre cigaretter mindre tilgængelige. Læs f.eks. her: Cigaretter skal gemmes væk for kunderne

Og til det har jeg følgende kommentar:

Det må være på tide at gøre socialismen mindre tilgængelig. Vi kan begynde med tv op til et folketingsvalg. Pengetrængende danskere skal ikke længere blive fristet af socialisterne i tv, som lover guld og grønne skove. Og når vi nu er igang, så kan vi også fjerne socialisterne fra stemmeseddelen. Det bør være sådan, at hvis man absolut vil stemme socialistisk, så skal man i valglokalet have udleveret en særlig stemmeseddel, som er skjult bag et forhæng, således at almindelige mennesker ikke fristes unødigt. Jeg tror på, at det vil have en effekt, at socialismen ikke længere er synlig i det offentlige rum.

Gad vide, om han mener det?

I sidste uge var Ole Sohn fra Socialistisk Folkeparti i Deadline til en diskussion af 12 minutters længere arbejdstid. Se indslaget her: Deadline.

Som opponent deltog Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank CEPOS. Og hans indvending mod de 12 minutter var meget enkel - nemlig en undersøgelse, der viser, at de fleste danskere ikke ønsker at arbejde mere. Kun 6% ønsker at arbejde mere, 20% vil gerne have færre timer, og endelig er der så de sidste 74%, der er godt tilfredse med deres nuværende arbejdstid. Så hvordan skal de 12 minutter så realiseres, når S og SF ikke vil øge incitamentet til at arbejde mere?

Men Ole Sohn fandt, at en sådan diskussion af incitamenter var irrelevant, for alle økonomer var jo enige om, at der var brug for højere arbejdstid. Og så var det jo bare et spørgsmål om at aftale det med arbejdsmarkedets parter. Og lidt senere i indslaget sagde Ole Sohn, at vælgerene jo var bekendte med 12-minutters-planen. Så derfor var det jo ikke et spørgsmål om økonomi men om politik: "Hvilken vej ønsker vi at gå?"

Ved første gennemsyn syntes jeg, at det virkede som om, at Ole Sohn var kraftigt i defensiven og talte udenom. Og så alligevel - gad vide om han selv mente det, han sagde?

Kan det tænkes, at Ole Sohn seriøst mener, at det enkelte individs ønske om at arbejde mere eller mindre ikke har nogen betydning? Kan det tænkes, at Ole Sohn mener, at såfremt S og SF vinder folketingsvalget, så har borgerne kollektivt stemt for højere arbejdstid, og så er deres individuelle præferencer uden betydning? Det tror jeg faktisk godt kan være tilfældet, og det vil passe fint med socialismens grundlæggende problem.

For sagen er jo, at der kan være forskel på det, som folk personligt vil, og det de kollektivt vil. Mange vil jo gerne have højere arbejdstid sådan generelt, idet de så håber, at det bare ikke rammer dem personligt. Det er såmænd meget menneskeligt at tro, at man på den måde kan fedte sin del af det kollektive ansvar af på andre. Alle er med for at høste en gevinst, lige indtil det rammer dem selv. Så når den kollektive beslutning skal gennemføres, må de socialistiske ledere tage gradvist hårdere og hårdere midler i brug for at gennemtvinge planen.

I det konkrete tilfælde med arbejdstid vil S og SF blive nødt til at begrænse retten til deltidsarbejde, for ellers virker den forhøjede arbejdstid jo ikke. Derudover bliver man nødt til at gøre noget ved alle de, som ikke er under kollektiv overenskomst, og sådan tager det ene skridt det andet.

Ikke spor underligt, at det gik galt i østblokken - men hvorfor er vi så forhippede på at gentage fortidens fejl?

Staten har aldrig skabt noget

Som moderne menneske forfalder man let til at tro, at statsmagten er en væsentlig forudsætning for vore liv. Men sagens kerne er, at staten aldrig rigtigt har skabt noget til gavn for mennesker. Eksempelvis har staten hverken opfundet uddannelsesinstitutioner, pengesystemet, forsvaret, domstolene eller fattighjælpen.

Sagen er derimod, at når en gruppe af mennesker på eget initiativ og over mange år har skabt noget, der bliver en stor succes, så vil staten gerne ind og overtage det. Og når det så sker, og man vænner sig til, at det er staten som styrer, så er det, at man let forfalder til at tro, at tingene slet ikke kunne fungere uden staten. Læs f.eks. om folkeskolen her: Danske skoler blev sparket i gang af folket - ikke staten.

Derfor er det også en diskussion blandt liberale mennesker, om vi overhovedet behøver nogen statsmagt. Argumentet hos den del af de liberale, som ikke helt vil af med staten er, at der trods alt er nogle samfundsmæssige kerneopgaver med at beskytte borgernes frihed, som når det kommer til stykket bedst varetages af staten. Og det er så et godt spørgsmål, om de mon har ret, eller om det også bare er et udtryk for vanetænkning?

Historisk set går statsmagten tilbage til konger, som tog magten over et geografisk område. Kongen blev ofte accepteret (eller måske endda hyldet af folket), hvis han var god til at opbygge et forsvar, der kunne sikre hjemlig fred. Og kunne han så samtidig angribe og undertvinge fremmede befolkninger og beskatte dem, så var han rigtig god.

Problemet med statsmagten er ældgammelt. Helt tilbage i bibelens gamle testamente findes en historie om, at jøderne kræver at få en konge ligesom alle de andre folk. Derfor henvender folkets repræsentanter sig til manden Samuel, der anses for at være Guds profet og som fungerer som dommer i retssager. Til ham siger de:

Sæt dog en konge til at herske over os, ligesom hos alle de andre folk. Men Samuel syntes ikke om, at de sagde: »Giv os en konge, der kan herske over os.....

Men efter overvejelser og bøn er Samuel indstillet på at efterkomme ønsket om en konge, men samtidig fremsætter han denne advarsel:

Den konge, der skal regere over jer, har disse rettigheder: Jeres sønner vil han sætte til at gøre tjeneste ved sine vogne og heste og løbe foran sin vogn eller sætte dem til førere for afdelinger på tusind og på halvtreds mand eller til at pløje sin jord og høste sin afgrøde eller til at lave sine krigsvåben og udstyret til sine vogne. Jeres døtre vil han tage til at blande salve, lave mad og bage. De bedste af jeres marker og vingårde og olivenlunde vil han tage fra jer og give til sine folk. Jeres kornmarker og vingårde vil han tage tiende af og give den til sine hofmænd og sine folk. Jeres trælle og trælkvinder, de bedste af jeres okser og jeres æsler vil han tage og bruge til sit arbejde. Jeres småkvæg vil han tage tiende af, og I bliver trælle for ham.

(Bibelcitaterne er fra 1. Samuelsbog, kapitel 8, Bibelen Online)

Selvom ordene er flere tusinde år gamle, og selvom statsmagten i dag ikke er en konge, men derimod en organisation under demokratisk kontrol, så er problemstillingen efter min opfattelse stadig præcis den samme.

Som mennesker vil vi gerne have tryghed, og af en eller anden grund virker det mere trygt, når statsmagten har det endelige ansvar. Men det vi i praksis oplever er, at staten tager vores rigdom uden rigtig at give noget særligt igen.

Hvorfor moderne demokrati er for idioter

Med udgangspunkt i den seneste afstemning (straw poll) i Iowa, USA, forklarer Simon Black, hvorfor moderne demokrati er for idioter.

Afstemningen er led i en lang proces med at udvælge kandidater til det næste præsidentvalg, og resultatet er derfor kun vejledende. Der er kun tale om den første blandt mange flere afstemninger, som er på vej, og der er kun tale om et lille lokalområde med 17.000 vælgere. Og så alligevel lægger medierne alt for meget i resultatet. Vinderen (Michelle Bachmann) og nummer to (Ron Paul) er blot 152 stemmer fra hinanden, men medierne har allerede udpeget Bachmann som den store vinder, undladt at nævne Ron Paul, og den tredje kandidat (Tim Pawlenty med 13,7%) har selv trukket sig i vanære.

Hvor overfladisk kan demokratiet blive? Læs her: WHY MODERN DEMOCRACY IS FOR IDIOTS.

Mytologien fra Oslo

Den tidligere amerikanske sikkerhedsrådgiver Michael Ledeen skriver om terrorangrebet i Oslo.

Og han finder, at der er noget forældet over hele forløbet. Gerningsmanden ser sig selv som forsvarer af en vestlig verden, som ikke har eksisteret siden 1. verdenskrig. Og fjenderne "marxisme” og “islam", de findes heller ikke rigtigt længere.

For selvom der da findes marxistiske intellektuelle, så findes marxismen ikke længere som en massebevægelse, der kan udfordre vesten. Der er intet marked for revolutionær marxisme. Og islam har i århundreder været døende. De stater, der kalder sig islamiske, er mislykkede stater, hvor befolkningerne sulter, og selvom der findes islamiske terrorrister, så drømmer de mest talentfulde unge mennnesker om at komme til at leve i et "vantro" land.

Men Anders Breivik er ikke den eneste. De marxister og islamister, som trods alt findes, opererer også ud fra forældede mytologiske forestillinger om den vestlige verden. Og mange af reaktionere på angrebet bygger ligeledes på mytologiske forestillinger som, at Anders Breivik blot skulle være toppen af et isbjerg.

Vi lever i en tid, hvor verdenen er i opbrud, kaos forstyrrer den velordnede tanke, og mytologi får lov at erstatte sund fornuft.

The Myths of Oslo.

Ligger skylden hos de nationalkonservative?

Vor hjemlige venstrefløj har pt. travlt med at beskylde de nationalkonservative for en eller anden form for indirekte meddelagtighed i Anders Breiviks terrorangreb i Oslo. For man mener angiveligt, at det er de nationalkonservative holdninger, som fører til den slags. Men sandheden er nu, at alle politiske holdninger kan fordrejes, så de fører til en eller anden form for selvtægt.

For som udgangspunkt gennemføres al politik ved anvendelse af magtmidler - nemlig statens magtmidler. Og er en person utilfreds med et eller andet område, hvor han synes, at staten gør for lidt, så er det ikke umuligt, at denne person kan finde på at tage sagen i egen hånd og begå selvtægt. Og den problemstilling har intet at gøre med, hvilken politisk retning, der er tale om. Eksempelvis er det da let at forestille sig en socialist, der mener, at de rigeste betaler for lidt i skat og derfor både er parat til tyveri og røveri for (i egne øjne) at rette op på denne skævhed, nu når staten ikke vil gøre det.

Nu kan politik så også gå ud på at begrænse statens magtanvendelse, men igen er problemstillingen den samme. En person kan blive så frustreret over, at det ikke rigtig lykkes at få staten til at holde op med en magtudøvelse, som personen finder forkert, at vedkommende er parat til at anvende egen magt mod staten og dens repræsentanter. Det kan på ingen måde udelukkes, at en person eksempelvis kunne bliver så forbitret på skattevæsnet, at vedkommende ville forsøge at placere en bombe i et skattecenter.

Så der er altså tale om en generel problemstilling om, at en politisk holdning til statens magtanvendels kan fordrejes, så den bliver til et forsvar for selvtægt. Men det har intet med den aktuelle politisk holdning at gøre men er derimod et spørgsmål om, hvilke uhyrligheder en person er villig til at ty til i forsøget på at nå sine mål.

Proportionssans efterlyses

Proportionssans er tilsyneladende ikke Søren Pinds styrke. Med den form for grovkornet logik, som han her bruger, kan vi jo så sætte Pind i bås med politikere såsom Adolf Hitler og Idi Amin, som jo også har lidt af manglende proportioner. :-)
Pind sammenligner terrorangreb med aktionen i Østerild.

Videnskaben om menneskelige handlinger

Hans-Hermann Hoppe, der er tysk-født filosof og økonom, fortæller her om sin intellektuelle rejse, der har bragt ham fra at være venstreorienteret til at være borgerlig markedsanarkist.

Rejsen indbefatter bl.a. et opgør med empirismen (Hume, Popper mv.) til fordel for rationalismen (Kant mv.). En af Hans-Hermann Hoppes pointer er, at viden ikke blot er sanseindtryk, men derimod sanseindtryk plus intellekt. Og videre når Hans-Hermann Hoppe frem til, at viden skal forstås som et værktøj til at kunne handle. Og dette er så også grundlaget for, at et menneske til en vis grad er i stand til at forudsige et andet menneskes handlinger, hvilket igen har betydning for forståelsen af økonomi og politik.

Efter sin tyske doktorgrad har Hans-Hermann Hoppe også studeret og undervist i USA, hvor han bl.a. har været elev af Murray Rothbard, som igen har været elev af Ludwig von Mises.

Videoen, The Science of Human Action, er her:

Drop fastkursen, lad kronen flyde

Der er ingen god grund til, at Danmark skal følge euroens devalueringer. Så derfor: Drop fastkursen, lad kronen flyde.

Helle Thorning afsløret i uvidenhed

Denne historie er ikke ny, men på den anden side har den heller ikke fået den opmærksomhed, som den fortjener: Helle Thorning afsløret i uvidenhed om økonomi - Fyens Stiftstidende.

Endnu en kanon

Noget tyder på, at enhver politker med respekt for sig selv må lade udarbejde en kanon. Og nu er Troels Lund Poulsen også hoppet med på vognen: Nu skal naturen også have en kanon.

Troels Lund Poulsen er selvfølgelig i sin gode ret til at mene, at danskere bør have større interesse og indsigt i den hjemlige natur. Men jeg kan ikke se, hvordan det kan være en statslig opgave at fremme dette mål. Så i stedet for at bruge skatteopkrævne ressourser burde ministeren søge støtte hos en fond og gå ind i projektet som privatperson.

I grunden er det faktisk korruption at bruge et offenligt embede til at forfølge private interesser, også selvom fornøjelse man selv får ud af det ikke er i form af kontanter. Men problemet med en så pricipielt indstilling er naturligvis, at så må det meste af det, de danske politikere fortager sig, stemples som korruption.

Men skal jeg alligevel sig noget godt om Troels Lund Poulsens nye projekt, så må det være, at projektet i sig selv er harmløst, og sålænge han bare bruger sine kræfter der, så laver han da ikke andre ulykker imens.

Politisk ukorrekt adfærd

Engang imellem går jeg ind på Google og søger på: guide til politisk ukorrekt adfærd. Og hver gang spørger Google så, om jeg ikke mente: guide til politisk korrekt adfærd?

Men det er den ”ukorrekte” adfærd jeg er interesseret i, og selvom der ikke er mange relevante søgeresultater, så ved jeg at der i hverttilfælde er ét. Og det er en fremragende artikel af David Bakkegård Karsbøl, der hedder: En guide til politisk ukorrekthed.

Og selvom guiden næsten er 5 år gammel, er den stadig højaktuel og virkelig værd at læse. Du finder den her.

Forbrydelse og straf

Det sker tit, at straffene i det danske retssystem er til debat. F.eks. i dagens klumme på netavisen 180Grader: Hårde straffe virker. Jeg er i mit lommefilosofiske hjørne og foreslår derfor en helt ny tilgangsvinkel:

Lad den skadelidte selv bestemme straffen

Selvfølgelig skal der stadig en domstol ind over, så der fortsat bliver en grundig behandling af skyldsspørgsmålet, og selvfølgelig skal der stadig være en vis form for konsistens i strafudmålingen.

Men hvorfor ikke tilbyde alle danskere, at de kan udfylde et spørgeskema med deres holdning til forbrydelse og straf? Jeg ved ikke, om man helt ned i detaljen skal tage stilling til alle mulige tænkte forbrydelser, eller om det skal være lidt mere overordnet. Måske skal man blot tage stilling til nogle generelle principper, hvorvidt man ønsker en hård og hævnorienteret straf, eller om man mere er til det bløde og omsorgsfulde. Og derudover kan det så suppleres ved, at man tager stilling til strafferammen for nogle typiske forbrydelser som drab, uagtsomt manddrab, vold, voldtægt, røveri, tyveri etc.

Lyder det utopisk? Måske, men på den anden side, så er det danske retsvæsen ikke kun et spørgsmål om den "højere" retfærdighed. Det er også politisk, idet at folketinget vedtager de love, der danner udgangspunkt for domstolenes overvejelser. Så hvorfor ikke gennem et sådant spørgeskema lade borgerne tage stilling for dem selv, istedet for at spilde tiden med et stort politisk slagsmål om fælles regler og principper?

Statistisk junk fra politiken.dk

I flg. en artikel bragt af politiken.dk står Dansk Folkeparti til en fremgang, således at de ved valg i dag vil få 29 mandater. En netop foretagen meningsmåling viser nemlig, at 16,1% vil stemme på partiet mod 14,4% ved sidste måling.

Nu nævner artiklen desværre ikke noget om hvor stor en stikprøve, undersøgelsen baserer sig på. Så derfor har jeg været inde på Catinets hjemmeside i håb om der at finde svaret. Desværre kan jeg ikke finde den seneste prøve, men jeg kan finde den fra sidst med de 14,4%. Og her viser det sig, at den er baseret på interview med 1013 personer, så mon ikke den nye undersøgelse også bygger på 1013 personer.

Hvis jeg antager det, så bygger Politikens artikel altså på, at 163 respondenter har sagt, at de vil stemme på DF mod 146 respondenter sidste gang. Altså en stigning på 17. Intuitivt virker det ikke af meget, og selv med en smule helt primitiv sandsynlighedsregning på gymnasieniveau er det da heller ikke svært at indse, at stigningen ikke er statistisk signifikant (se nedenfor). Men ønsker man ikke at grave sin gamle sandynlighedesregning frem, så kan man også bare læse på Catinets hjemmeside, at usikkerheden på resultatet er +/- 2,7%

Så kære journalist, som har begået nyheden. Der er ingen statistik evidens for, at Dansk Folkeparti reelt er gået frem. Hele din artiklen er og bliver dit eget gætværk.


PS

En simpel medtode til sandsynlighedesregning er at antage, at den første måling er 100% sikker. Det er den selvfølgelig ikke, men det gør bare, vi kommer til at undervurdere den samlede usikkerhed på resultatet. Så derfor sættes sandsynligheden for at en tilfældigt udtrukket person vil stemme DF til 14,4%, og endelig bruges så binomialfordelingen til at finde sandsynligheden for at 163 eller flere vil stemme DF, når der udtages en stikprøve på 1013.

Sandsynligheden er 5,9% for dette, og det er under alle omstændigheder for meget til, at man med statistiks belæg kan sige, at flere vil stemme DF.

Bevaringsværdige bygninger

Først hørte jeg hende i TV og her til morgen er historien på netavisen 180 Grader. Det er ellers sjældent, at jeg er enig med en socialdemokrat, men i dette tilfælde er jeg 100% enig med Anne Vang.

Det er så dumt, at forsøge at fastlåse tiden. Det er en rigtigt dårligt tilgang til bevaringsværdige ting, at prøve at gøre dem til et museum. Men der må være noget typisk dansk i det. Vi ser det i hvertilfælde hele tiden i forbindelse med fredede ejendomme mv., at der lægges en masse restriktioner for så vidt muligt at bevare alt intakt.

Jeg tror, at de Københavnske politikere kan lære noget af at vende blikket mod syd - f.eks. til Carcassonne i Frankrig. Selvom Carcasonne er meget bevaringsværdig, har man ikke prøvet at fastlåse tiden. De forandringer man har foretaget, er blot lavet i respekt for det bevaringsværdige. Man har simpelthen forstået at blande nyt og gammelt på en rigtig god måde, så stedet også er relevant for moderne mennesker.

Besøger man Carcassonne får man et fint indtryk af hvordan borgen var engang, men samtidig er der liv og glade dage med restauranter og hoteller lige inde midt i borgen. En skarp kontrast til Danmark, hvor det politiske mål tilsyneladende er at forvandle alt til et frilandsmuseum.

PS Ovennævnte er ikke en opfordring til en dyr kommunal studietur til Frankrig.

Skruen uden ende

I Københavns Kommune er der nogen, som er bekymrede for borgere, som lever uacceptabelt usundt. Historien blev bragt på 180 Grader for et par dage siden: "Er der nogen hjemme? Vi er fra sundhedspatruljen"

Ud over, at det er usympatisk med kommunale indgreb i menneskers privatliv, så er den socialdemokratiske tankegang også skruen uden ende.

For sålænge vi lever forskelliget, vil der altid være adfærdsformer, der kan udpeges som mere usunde end andre. Lykkedes det de socialdemokratiske politikere at eliminere de (efter egen opfattelse) værste former for usundehed, så vil nye former for usundhed komme i fokus. Det behøver ikke kun at dreje sig om fedtsyrer og motion, men det kan være altmuligt lige fra sex og nattesøvn til den mest sunde måde at fugte et frimærke. Kun fantasien sætter grænser.

Det er på tide at gå den anden vej og indse, at menneseker ejer deres egne liv. Og derfor er det en menneskret at kunne dumme sig uden næste dag at blive opsøget af et omklamrende omsorgsteam.

Ministeren der kun er til pynt

Netavisen 180 Grader beretter i dag om Bendt Bendtsen kørebog. Nyheden er, at de tilføjelser, som embedsmændene har gjort, nok mest er til pynt. Læs historien her: Ingen skriftlige invitationer dokumenterer, at Bendtsens brug af ministerbil ikke var privat

Men jeg synes nu ikke, at embedsmændenes adfærd er specielt kritisabel. De er jo vant til at betjene en minister, som kun er til pynt. De er jo vant til at betjene en mand, som kun blev partifomand, fordi alle de andre fik en hulens masse dolke i ryggen, og siden fik han kun en fremtrædende ministerpost, fordi det nu engang er sådan i politik, at "noget for noget" er vigtigere end kvalifikationer.

Så hvilken forskel gør det, om kørebogen mest er til pynt, når selve ministerjobbet også mest er til pynt?

Hvem vil være dansker?

I disse dage er jeg rigtig glad for EF domstolen. Jeg er glad for udsigten til, at EU borgernes fri bevægelighed overtrumfer den nationalsocialdemokratiske tankegang, som ellers præger den danske udlændingepolitik og -administration.

Jeg forstår ikke alle de borgerlige danskere, som i denne sag bakker op om regeringen og Dansk Folkeparti. Det eneste jeg er enig i er, at Danmark naturligvis ikke skal være hele verdens socialkontor. Men det løses ikke ved at lukke grænserne med ved at begrænse adgangen til skattefinancierede sociale ydelser.

For ligesom i den amerikanske uafhængighedserklæring, så har ethvert menneske ret til at søge lykken. Og hvis nogen mener, at det bedst foregår i Danmark, hvorfor så ikke det? Jeg kan ikke se, at indfødte danskere skulle have nogen fortrinsret til at opholde sig her frem for nytilkomne.

Læs her hvordan de stukne grise hyler:
Rønn vil stække EF-Domstolen

Jeg skammer mig over at være dansker. Gad vide om jeg kan bytte mit statsborgerskab? Er der nogen som gerne vil være dansker? - så kunne jeg da f.eks. godt overveje at blive tysker.

En rystet minister - hvad kommer det mig ved?

Der kan man bare se, Claus Hjort Frederiksen er rystet. Beretningen findes hos Ekstrabladet her: Hjort rystet over tolkesag. Men egentlig burde jeg være rystende ligeglad. For det er jo ikke Claus Hjort, som bestemmer over dansk erhvervsliv.

Så når jeg alligevel finder sagen værd at beskæftige mig med, er det fordi så mange politikere trods det, at de hverken er virksomhedsejere eller -ledere, gerne vil prøve at påvirke erhvervslivet i en bestemt retning. Og det er særdeles bekymrende.

For vi ved, at den private ejendomret, der bla. indebærer at en virksomhedsejer kan disponere som han selv finder bedst, er hele grundlaget for den motivation, livsglæde og økonomiske vækst, der kendetegner et frit samfund. Og når en politiker prøver at blande sig, så er det faktisk en begrænsning af den private ejendomsret og de gode ting som deraf følger.

Så det er ikke Claus Hjorts opgave at blande sig, også selvom indblanding pt. kun går ud på at informere om, at han er rystet. Hvad er han så næste gang, det frie samfund går på tværs af hans ønsker?

Danmark - et land for tabere

Før 1/7 2006 hed det ikke Udlændingeservice men Udlændingestyrelsen. Og det tidligere navn er fortsat det mest retvisende, for Udlændingeservice er naturligvis stadig et magtinstrument for politikerne - og ikke et serviceorgan for borgerne, som det nye navn ellers antyder.

At der er noget grundlæggende galt med statens magtudøvelse på udlændingeområdet har man længe haft på fornemmelsen. Og den seneste tids historier som eksempelvis Heller ingen skriftlig service fra Udlændingeservice fra 180 Grader kommer da heller ikke som nogen stor overraskelse.

Men nu er det selvfølgelig ikke sådan, at statens embedsmænd er dumme. Tværtimod er de rigtig dygtige til at betjene deres kunder, som er politikerne. Så spørgsmålet er, hvad det er for politikere, der hader familiesammenføringer så meget, at løgn og fortielser bliver en en integreret del af den daglige magtudøvelse? Hvad er det for politikere, som sætter egne drømme og fikse idéer over almindelig anstændighed? Og hvad er det for politikere, som ikke har selvdisciplin nok til at begrænse magtudøvelsen til det, som tjener civilsamfundet? Og hvad er det for en befolkning, der er dumme nok til at vælge den slags politikere?

Noget andet er så, at jeg egentligt heller ikke forstår, hvorfor så mange danskere står i kø for at får deres nye ægtefælle med hjem til Danmark. Hvorfor ikke forblive udenlands? Danmark er jo alligevel ved at udvikle sig til at land styret af tabere for tabere.