En rystet minister - hvad kommer det mig ved?

Der kan man bare se, Claus Hjort Frederiksen er rystet. Beretningen findes hos Ekstrabladet her: Hjort rystet over tolkesag. Men egentlig burde jeg være rystende ligeglad. For det er jo ikke Claus Hjort, som bestemmer over dansk erhvervsliv.

Så når jeg alligevel finder sagen værd at beskæftige mig med, er det fordi så mange politikere trods det, at de hverken er virksomhedsejere eller -ledere, gerne vil prøve at påvirke erhvervslivet i en bestemt retning. Og det er særdeles bekymrende.

For vi ved, at den private ejendomret, der bla. indebærer at en virksomhedsejer kan disponere som han selv finder bedst, er hele grundlaget for den motivation, livsglæde og økonomiske vækst, der kendetegner et frit samfund. Og når en politiker prøver at blande sig, så er det faktisk en begrænsning af den private ejendomsret og de gode ting som deraf følger.

Så det er ikke Claus Hjorts opgave at blande sig, også selvom indblanding pt. kun går ud på at informere om, at han er rystet. Hvad er han så næste gang, det frie samfund går på tværs af hans ønsker?

Folketingsvalg

Som den politiske situation ser ud nu, må det vel forventes, at folketingsvalget kommer til foråret. Nu skal den nye skatteaftale lige gennemføres, og vælgerne skal vel også lige nå at mærke lettelserne i praksis.

Men hvad skal jeg stemme, når valget kommer? Venstre er ikke længere noget liberalt parti, dem har jeg fuldstændig afskrevet. Til gengæld står de Konservative fortsat for en liberal økonomisk politik, men har bare mere end svært ved at få sat reelle politiske fingeraftryk. Og så er der også lige det, at en stemme på de Konservative ikke alene er en stemme på lavere skat, men også en stemme på Gud, Konge og Terrorsikring.

Så er der selvfølgelig også Liberalisterne. Deres program er det, som tiltaler mig mest, men er de et seriøst parti? Og kan de overhovedet nå at stille op til næste valg? Jeg har naturligvis underskrevet og sendt en vælgererklæring, og derefter har jeg så ikke hørt noget.

Jeg intersserer mig naturligvis for hvorledes det går med underskriftsindsamlingen, og jeg har såmænd også overvejet at hjælpe til med den. Men jeg vil jo gerne have noget info. Derfor er det ikke befordrende i liberalisternes debatforum at læse, at antallet af indsamlede underskrifter pt. er en taktisk hemmelighed.

Skal jeg tro andres omtale af partiet, har de ikke mange chancer. Med Poul Højlunds ord er der intet som tyder på, ”at de magter at rykke fra studerekammeret og ud i den politiske virkelighed”. (Se 1. kommentar til artiklen Borgerlig sammenbrud). Har Poul Højlund ret, er det trist.

Så hvad med den kommende valg? Selvom jeg er frustreret over den Konservative indsats, så er jeg alligevel nået den konklusion, at de får min stemme. Jeg stemmer på dem, fordi de som de eneste konsekvent holder fast i, at skatten skal ned, og så må jeg se om jeg kan leve med, at jeg med i købet også får en masse Gud, Konge og Terrorsikring.