Ministeren der kun er til pynt

Netavisen 180 Grader beretter i dag om Bendt Bendtsen kørebog. Nyheden er, at de tilføjelser, som embedsmændene har gjort, nok mest er til pynt. Læs historien her: Ingen skriftlige invitationer dokumenterer, at Bendtsens brug af ministerbil ikke var privat

Men jeg synes nu ikke, at embedsmændenes adfærd er specielt kritisabel. De er jo vant til at betjene en minister, som kun er til pynt. De er jo vant til at betjene en mand, som kun blev partifomand, fordi alle de andre fik en hulens masse dolke i ryggen, og siden fik han kun en fremtrædende ministerpost, fordi det nu engang er sådan i politik, at "noget for noget" er vigtigere end kvalifikationer.

Så hvilken forskel gør det, om kørebogen mest er til pynt, når selve ministerjobbet også mest er til pynt?

Opfordring til Bendt Bendtsen

Det er utrolig trist at se, hvorledes de konservative desperat forsøger at gøre sig bemærket i valgkampen. Først med et tåbeligt forslag om ekstra skattefradrag til visse børnefamilier, og nu med uddeling af gratis kondomer. På kondomerne står trykt den sædvanlige konservative påstand om, at de (altså de konservative) holder Danmark på sporet.

Men hvordan vil de konservative have, at jeg skal tro på det? Når de hverken kan holde egen politik eller egen valgkamp på sporet, hvordan kan de så holde et helt land på sporet?

Jeg ved godt, at der stadig findes gode liberale kræfter hos de konservative. Men med den linie, partiledelsen lægger, så er de gode kræfter vist ikke så lette at få øje på.

Og hvad skal jeg stemme til det forestående valg? Er det godt nok, at der i partiet her og der er enkelte gode kræfter? Er det nok til at give partiet min stemme? Og hvad nu, når mine børn spørger, hvad jeg har stemt? Så nytter det vist ikke, at jeg skal ligne en stor undskyldning for mig selv, medens jeg forklarer, hvorfor jeg valgte det parti, der hele vejen igennem lignede valgkampens største joke.

Her til aften surfede jeg lidt på www.liberator.dk og fandt denne opfordring til Bendt Bendtsen:

Vis nu lidt mod og vær lidt borgerlig. Vi har brug for borgerlige politikere til at beskytte os, så vi ikke alle sammen skal bruge vores liv på politik for at bevare friheden.

Opfordring er fra januart 2005, altså næsten 3 år gammel, men desværre er den stadig lige aktuel. Opfordringen er en del af denne artikel: Bange Bendt.

Den konservative kondomkampagne er omtalt i Nyhedsavisen her: K: Længere samlejer til danskerne. Og det med ekstra skattefradrag er bla. omtalt på Skattetryk: Mere konservativ idioti.

Konservativ planøkonomi

Netavisen 180 Grader rapporterer fra det konservative landsråd. Her fremgår det bla., at Bendt Bendtsen hellere vil tale om kræftbehandling end om skattelettelser. Men nu er det ikke ligefrem min opfattelse, at den ringe tilstand i det danske sundhedsvæsen skyldes mangel på politisk indblanding, formentlig tværtimod.

Hvilke kompetencer har en politiker som Bendt Bendtsen, der skulle sætte ham i stand til at komme med relevante input til sundhedssektoren. Hvilken sundhedsfaglig, økonomisk eller generel samfundsmæssig forståelse har han, som gør, at det netop er hans idéer, der er brug for. Jeg kan i hverttilælde ikke rigtig på øje på nogen.

Nej, lad fagfolk, økonomer og forretningsfolk drive hospitalerne og lad de folkevalgte blande sig udenom.

Hvis Bendt Bedtsen vil gøre sig håb om at være til gavn for det danske samfund, så kan han passende støtte op om kravet om flere skattelettelser. Så vil vi som borgere selv kunne købe/forsikre os til den kræftbehandling, som virker.

Artikel fra 180 Grader: Kræftbehandling i centrum på landsråd

Konservativ skattesejr

Skal jeg grine eller græde?

Mange mener vist, at Bendt Bendtsen er blevet snydt. Og i så fald er det bestemt ikke nogen rar situation for ham. Men hvad langt værre er, så forsøger han nu at snyde sig selv og sine vælgere.

I en artikel på de konservatives hjemmeside fremstiller han nemlig resultatet af skatteforhandlingerne som en Konservativ skattesejr. De først 23% af artiklen handler om skatteaftalen. Her når Bendt Bendtsen lige at gøre opmærksom på, at aftalen er god for de, som tjener under kr. 382.000,- og at den derfor er en stor konservativ sejr. Men ellers handler artiklen om kvalitetsreform og velfærd. Og Bendt Bendtsen ender med at bryste sig af, at "Vi tager ikke en krone fra velfærden." - "Vi tager ikke en krone fra råderummet." og "Vi har i forvejen brugt 37 milliarder kroner på kvalitet i velfærden – nu bruger vi 50 milliarder kroner mere".

Den eneste mulige konklusion på artiklen er, at skatteaftalen ikke er konservativ politik. Den er et stort konservativt nederlag, og det bør Bendt Bendtsen se i øjnene. Saglig erkendelse af tingenes tilstand er trods alt første forudsætning for at komme videre.